Du er her:
Samfundets støtter
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
legg: , blad: 19r
19
Indhold.
Første akt.
En åben havestue i «den store
industridrivendes» hus. Byens damer
er forsamlede, beskæftigede med hånd-
arbejder til bedste for «de moralsk
fordævede». Adjunkten har af en op-
byggelsesbog læst for damerne. I bag-
grunden fabrikejeren i forretningssam-
tale med formående mænd fra byen
og omegnen. Voldsomt optrin med
Valborg, der finder det utåleligt her
og vil hjem til sin moder. Gros-
sereren kommer ind triumferende
fordi det nye jernbaneanlæg synes
at ville kunne drives igennem. I
samtalen falder oplysninger om
allehånde forudgåede forholde.
«Den gamle grævling» kommer ind
og melder om det havarerte skib. Hvem
Faksimile
legg: , blad: 19v

er kaptejnen? Dampskibs-ankomst. Kap-
tejnen kommer og genkendes. Olaf fra
skolen; fortæller at tante Lone er med
dampskibet. Almindelig overraskelse
og blandet stemning. Hun viser sig ved
haveportet just som teppet falder.
Anden akt.
De hjemkomne vender op og ned på
adskilligt i byen. Rygter om kaptejnens
store rigdomme og om den tidligere
skandale med Valborgs moder. Ad-
junkten begynder at tænke på at for-
love sig med Valborg. Begyndende
sammenstød mellem fabrikejeren og
kaptejnen.
Tredje akt.
Man får nys om misligheder ved
udbedringen af skibet. Forlovelsen
deklareres og fejres. Kaptejnen beslut-
ter at forlade landet. Nye meldinger
Faksimile
legg: , blad: 20r

20

fra værftet. Fabrikejeren tvivlrådig; fore-
løbig skal der ties.
Fjerde akt.
Hemmelig forståelse mellem kap-
tejnen og Valborg. Jernbane-anlægget
sikret. Store ovationer. Olafs flugt
med de bortdragende. Spændende
slutningskatastrofe. –
Faksimile
legg: , blad: 20v
Personerne.
– Grosserer Bennick, skov- og fabrikejer.
– Fru Bennick, hans hustru.
– Oberstinde Bennick, hans moder.
– Margrete, hendes datter.
– Mads Tønnesen, skibsreder og bygmester.
˹Hilmar˺ Emil Tønnesen, hans søn.
– Adjunkt Rørstad.
Madam Dorf, forhenværende skuespillerske
Dina, hendes datter.
Frøken Hassel.
Captn John Tennyson.
Timelærer Evensen.
[HIS: Regnestykker.]
legg: , 21r
legg: , 21v
Faksimile
legg: , blad: 22r
22
1ste akt.
(Værelse hos grossereren.)
Forholdet til Aune forberedes. Damernes
forsamling. Dina og adjunkten. Hilmar og
derefter gamle Tønnesen. Grossereren og byens
matadorer; jernbanesagen; grossererens redegørel-
se. Den amerikanske kaptejn og frøken Hessels
hjemkomst o. s. v.
2den akt.
(Grossererens have.)
Grossereren og fruen i haven. Derefter damerne.
Aune er degraderet. Rygter om de store ejendoms-
køb i distrikterne. Adjunkten kommer. Gamle
Tønnesen med begge sønnerne. Lona Hessel. Jo-
han og millionen. Sammenstød. Adjunkten erklæ-
rer sig for Dina.
3die akt.
(Spadservejen ved stranden.)
Johan, Olaf og de unge piger samt Martha. Jo-
han og Marta; forklaring mellem dem. Johan og
grossereren; de gamle historier berøres. Fuldmægti-
gen betror grossereren sine iagttagelser ved værftet; gros-
sereren vil selv observere. Den store landlige fest beslut-
tes; vanskeligheder med jernbanen.
Faksimile
legg: , blad: 22v
4de akt.
(I lystskoven.)
Den store landlige fest afholdes. Mange men-
nesker fra byen og omegnen. Grossereren i begreb
med at anmelde Aune. Johan truer med at åben-
bare ungdomshistorierne.
Faksimile
legg: , blad: 23r
23
1ste akt.
Indlednings-scene. Antydninger om Ber-
nicks mange planer. Det tidligere verdslige
liv i byen. Lone Hassels bortrejse. Damerne
ud på havetrappen for at drikke formiddags-
kaffe. Ordskifte mellem adjunkten og Dina,
der aftenen iforvejen hemmeligt har besøgt
sin moder. Hilmar Tønnesen kommer. Herr
Bernick og gamle Tønnesen kommer ud
fra venstre sammen med nogle af byens bed-
ste mænd, alle uvilligt slagne af Bernicks
plan, at få et jernbaneanlæg istand. Stort strids-
optrin mellem standpunkterne. Bernick
udvikler sit overlegne syn og den enkeltes
forpligtelser ligeoverfor samfundet. Damp-
skibets ankomst. Olaf kommer med frøken
Hassel, der fortæller at Captn John Tenny-
son var med ombord.
2den akt.
En del af haven ved Bernicks hus,
med gaden og husrækken bagenfor.
Faksimile
legg: , blad: 23v

Dina i haven; Hilda og Netta kommer opad
gaden; de udspørger om amerikaneren; even-
tyrlige rygter i omløb. Bernick og Knap fra
forgrunden til venstre; tømmermestere skal
hentes; Knap bort gennem haveporten. Købmand
Sandstad går forbi; samtale med B. rygter om et
engelsk kompanis opkøb af alle store landejendomme
i oplandene. Sandstad bort. Gamle Tønnesen
kommer med begge sønnerne. De tre sidste
op på havetrappen til damerne. Bernick
og tømmermester Aune: Denne bort. De forrige
tilbage med alle damerne og adjunkten, samt
frøken Hessel. Adjunkten erklærer sig for Dina;
Notitser
Fruerne R: og H. spekulerer først på adjunkten
for deres døtre; efter hans forlovelse lægger de an
på amerikaneren
Faksimile
legg: , blad: 25r
25
Samfundets støtter.
1ste akt.
Indledningsscene: Dameforeningen sam-
let i grossererens hus; adjunken tilstede.
Hilmar Tønnesen kommer; Dina efter
kaffetøjet; damerne efterhånden ud på ba{k}lko-
nen.
Gamle Tønnesen kommer; han og Hilmar
går.
Grossereren og købmændene kommer; disse
bort.
legg: , 25v
legg: , 26r
legg: , 26v
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Første akt.
(En smuk og rummelig havestue i gros-
serer Bernicks hus. I forgrunden til ven-
stre fører en dør ind til grossererens arbejds-
værelse; længere tilbage på samme væg er
en lignende dør. Midt på den modsatte
væg er en større indgangsdør. Væggen i
baggrunden er næsten helt af spejlglas og
med en åben dør ud til en bred have-
trappe, hvorover er spændt et solsejl. Ne-
denfor trappen ses en del af haven, der
indhegnes af et gitter med en liden ind-
gangsport. Udenfor og langsmed gitteret
løber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træhuse.
Det er sommer og varmt solskin. Enkelte
mennesker går nu og da forbi henne i gaden;
man standser og samtaler; der handles i en
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v

skrås over liggende krambod, o. s. v.)
(Inde i havestuen, omkring et langt bord,
sidder en forsamling af damer: I en læ-
nestol ved bordenden tilvenstre amtmand-
inde Bernick
, en smuk gammel dame
med hvide hængekrøller og grønne skærm-
briller, beskæftiget med et strikketøj. Nærmest
ved hende sidder hendes datter, Marta Ber-
nik
; dernæst fru Rummel, den yngre fru
Bernick
, fru Salvesen, fru Holt samt
frøknerne {n}Netta Holt og Hilda Rummel.
Dina Dorf, for hvem der ikke er plads ved
bordet, sidder på en lavere taburet lidt bag
amtmandinden. Alle damerne er beskæf-
tigede med håndarbejde. På bordet lig-
ger store bunker af halvfærdigt {l}og tilklip-
pet linned samt andre beklædnings-genstan-
de. Længere mod baggrunden, ved et lidet
bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas
sukkervand, sidder adjunkt Rørlund
med en smukt indbunden bog i guldsnit,
hvoraf han netop har forelæst.)
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
Adjunkt Rørlund
.
Ja, mine damer, med dette kapitel tæn-
ker jeg vi får slutte for idag.
(han lægger et mærke i bogen og klapper den
sammen.)
Fru Rummel
.
Gud, hvor det er dejligt med sådanne bø-
ger, som man ikke rigtig forstår
Adjunkt Rørlund
.
Hvorledes?
Fru Rummel
.
Ja, jeg mener, – som man ikke straks for-
står meningen af
Fru Salvesen
.
– og som man må tænke over –
Fru Holt
.
– og som man må læse flere gange.
Fru Bernick

(stirrer hen for seg.)
˹Hm˺ Ja ; en sådan bog gier virkelig meget at
tænke på.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Adjunkt Rørlund

(flytter sin stol nærmere til damerne.)
Det er, kan man sige, en bog for alle. Det
er hverken hel poesi eller hel filosof
i; og
heller ikke er det nogen hel andagtsbog
.
De{t}n ˹strejfer ind på tilværelsens forskelligste feldter.˺. er på en måde noget af hvert. Og alt-
sammen båret af en lind religiøs stem-
ning. Jeg holder for at deslige bøger bør
findes i paladset som i hytten, og i hyt-
ten som i paladset. Og der findes de jo
også. Gud ske lov, – på det punkt står da
vort folk endnu.
Fru Bernick
.
Hos os var den visst længe bleven stående
i bogskabet, dersom ikke De –
Adjunkt Rørlund
.
Deres mand læser ikke meget, tror jeg.
Fru Bernick
.
Å, hvor skulde han få tid til det?
Amtmandinde Bernick
.
Du må ikke sige at Karsten ikke læser
meget, Betty –
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r
Fru Bernick
.
Han læser ikke den slags bøger, mente
jeg.
Amtmandinde Bernick
.
Min søn læser overmåde meget, herr ad-
junkt! Men det er mest statsøkonomiske
skrifter og hvad han forresten kan have
brug for
.
Fru Bernick
.
Ja, og det får jo ikke vi noget godt af. Der-
for er det virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Kan jeg vel anvende en ledig stund be-
dre? Jeg holder for at håndarbejde altid
bør krydres af god læsning, især når arbej
-
det har et sådant formål, som her.
Fru Bernick
.
Ja, men det er nu et offer fra Deres side al-
ligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.
Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v

De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og glade-
ligen? Således skal det også være. Disse mo-
ralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater på
en slagmark. De, mine damer, er diako-
nisserne, de barmhjertige søstre, der pluk-
ker charpi til disse ulykkelige tilskade-
komne, lægger forbindingen lindt om så-
rene, læger og heler dem –
Amtmandinde Bernick
.
Det må være en stor nådens gave at kunne
se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Genvordigheder
og hjemsøgelser er en god skole. Jeg er viss på
at der for Dem, fru amtmandinde, er gået
et både renere og smukkere lys op alt efter
som Deres legemlige øjne sluktes.
Amtmandinde Bernick
.
Ak, tal ikke om det, herr adjunkt! Jeg må
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r

tilstå, jeg er mangen gang verdslig nok til
at ville bytte det indre lys bort, hvis jeg der-
ved kunde få det ydre igen.
Adjunkt Rørlund
.
Slige anfægtelsens øjeblikke har vi alle.
Men da gælder det at være på sin post. Og, i
sandhed, fru amtmandinde, hvad har De
egentlig tabt? Har De ikke meget mere vun-
det en skranke imellem Dem og verden?
Sidder De ikke godt her i en kreds af kærlige
og deltagende venner? Sætter De virkelig så
megen pris på det liv, De hører summe
der udenfor? Der går menneskene i solskin-
net og sveder og tumler med sine små an-
liggender og sine små sorger. Nej, da har
vi det virkelig bedre, vi, som sidder svalt her-
inde og vender ryggen til den kant, hvor-
fra forstyrrelsen kommer.
Amtmandinde Bernick
.
Ja, Gud, De har visst så fuldkommen
ret –
Adjunkt Rørlund
.
Og i et hus, som dette, i et godt og rent hjem,
Faksimile
legg: 1, blad: [4]v

hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, hvor fred og endræg-
tighed hersker – – (til fru Bernick.)
Hvad lytter De efter, frue?
Fru Bernick

(vendt mod den forreste dør tilvenstre.)
Hvor højrøstede de blir derinde.
Adjunkt Rørlund
.
Er der noget særdeles påfærde?
Fru Bernick
.
Jeg ved ikke. Jeg hører der er nogen inde hos
min mand.
Amtmandinde Bernick
.
Hvem kan det være?
Fru Bernick
.
Nej, jeg ved sletikke –
Amtmandinde Bernick
.
Det er jo din fader, som taler så højt, Betty!
Fru Bernick
.
Ja, jeg synes også –
(Hilmar Tønnesen, med cigar i munden,
kommer ind ad døren til højre, men standser
Faksimile
legg: 1, blad: [5]r

ved synet af de mange damer.)
Hilmar Tønnesen
.
Å, om forladelse –!
(vil trække sig tilbage.)
Fru Berni{k}ck
.
Nej, Hilmar, kom kun nærmere! Du for-
styrrer ikke. Var det noget, du vilde?
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg vilde kun se indom. Godmorgen,
mine damer! (til søsteren.) Er han her
endnu?
Fru Bernick
.
Hvem?
Hilmar Tønnesen
.
Den gamle.
Fru Bernick
.
Ja, jeg hører far er inde hos Bernick. Jeg
vidste ikke –
Hilmar Tønnesen
.
Når jeg kunde skønne, hvad de vil med
ham
Fru Bernick
.
Hvad er det da egentlig –?
Faksimile
legg: 1, blad: [5]v
Hilmar Tønnesen
.
Ved du ikke det?
Fru Bernick
.
Nej, jeg ved ingenting.
Hilmar Tønnesen
.
Ved du ikke at Bernick har sammen-
kaldt et jernbanemøde?
Fru Bernick
.
Så?
Amtmandinde Bernick
.
Har Karsten?
Fru Rummel
.
Jernbane{?}møde?
Fru Salvesen
.
Vil herr Bernick bygge en jernbane?
Fru Holt
.
Nej, tænk, om vi skulde få jernbane her!
Adjunkt Rørlund
.
Å, det har forhåbentlig lange udsigter.
Fru Bernick
.
Men hvad sagde far til det?
Hilmar Tønnesen
.
Tror du, han sagde noget? Han havde visst
Faksimile
legg: 1, blad: [6]r

ingen rede på, hvad der skulde forhandles.
Men jeg hørte det af forvalter Knap. Der
er gået en liste om til købmand Sandstad,
til købmand Rasmussen – Rasmussen i
bakken – og til købmand Vigeland, – ja,
og så til den gamle. Gud ved, hvorfor
han skulde være med.
Fru Rummel
.
Det er jo byens pengemænd, herr Tønnesen!
Hilmar Tønnesen
.
Ja, hvis pengene kunde gøre det, så gik det
kanske nok; men der skal også indsigt til,
og den slags varer findes der ikke meget af
her på stedet; – ja, jeg mener hos købmands-
standen, naturligvis!
Fru Rummel
.
Nej, jeg synes næsten ikke jeg kan tænke
det, fru Holt!
Fru Holt
.
At vi skulde få jernbane her!
Hilda Rummel
.
Så kunde vi få køre på jernbanen om
søndagene!
Faksimile
legg: 1, blad: [6]v
Adjunkt Rørlund
.
Om søndagene?
Hilda Rummel
.
Nej, jeg mente om hverdagene.
Amtmandinde Bernick
.
Vilde De nu egentlig holde det for skadeligt,
om vi fik en jernbane her, herr adjunkt?
Adjunkt Rørlund
.
Nej, jeg vilde på ingen måde holde det
for absolut skadeligt. Det skadelige vilde
afhænge af så meget andet. Man kan jo
i vore dage heller ikke afstænge sig, selv
om man vilde det. Og denne by står jo alle-
rede nu på så mangfoldige måder i for-
bindelse med udenverdenen og i berørelse
med det mangt og meget, der ikke er
som det burde være. Det kommer såmæn
ikke an på en fristelse mere eller min-
dre, fru amtmandinde! Dem har vi
nok af iforvejen – både her og andetsteds
.
Nej, vi får nok søge værn og skjold i vort
eget sind; men først og fremst, naturligvis,
hos –; nå, det forstår sig da af sig selv.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
Hilmar Tønnesen
.
Ja, jeg skulde nu gerne se, de ˹vilde begynde at˺ kunde bygge
en ˹vrøvle om˺ en jernbane. Det blev ialfald en adspre-
delse.
Adjunkt Rørlund
.
Å, adspredelser synes jeg dog her er nok
af.
Hilmar Tønnesen
.
Ja, det kan gerne være. Men jeg står
her og ryger. Jeg beder damerne meget om
forladelse.
(går op mod baggrunden.)
Amtmandinde Bernick
.
De må gerne ryge; jeg synes det er en god
cigar –
Hilmar Tønnesen
.
Nej, det er en meget slet cigar; der er ik-
ke en god cigar at opdrive i hele byen.
Det er også en af behagelighederne ved
småstadslivet. (blader i adjunktens bog.)
«En hvilestund i naturens skød
». Hvad
er nu det for noget sludder?
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
Fru Bernick
.
Gud, Hilmar, det må du ikke sige! Du
har visst ikke læst den bog
.
Hilmar Tønnesen
.
Nej; og jeg agter hellerikke at læse den.
Fru Bernick
.
Du er nok ikke rigtig vel tilpas idag.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg er ikke.
Fru Bernick
.
Har du kanske ikke sovet godt inat.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg har sovet meget slet. Jeg gik en tur
igåraftes for min sygdoms skyld, og da
traf jeg på Evensen. Så ˹drev˺ gik vi op i klub-
ben og der blev vi siddende til klokken
halv et. Evensen fortalte om en opdagel-
sesrejse til nordpolen. Det er en umå-
delig fantasi det menneske har.
Fru Rummel
.
Nå, det bekom Dem da visst ikke godt.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg lå siden hele natten og vælted
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r

mig i halvsøvne og drømte at jeg blev for-
fulgt af en væmmelig hvalros. Uf, nu
skriger han igen!
Fruerne
.
Hvem skriger?
Hilmar Tønnesen
.
Gamle Tønnesen, naturligvis. Han kan
aldrig moderere sin stemme, og det gør mig
altid så nervøs.
Adjunkt Rørlund
.
De andre er hellerikke lavmælte, synes
mig. Jeg sy frygter, herr Bernick får
en hård dyst at bestå.
Amtmandinde Bernick
.
Når min søn vil noget, så er han mand
for at sætte det igennem, herr adjunkt!
Fru Rummel
.
Ja, det har han rigtignok vist mangen
god gang. Det er da herr Bernick vi kan
takke for at vi har fået vandledning og
nye gadelygter –
Fru Holt
.
– og ordentlig brolægning og træplantninger
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v

på torvet!
Amtmandinde Bernick
.
Ja, Herregud, hvor mange forandringer
her er foregået i denne by! Når jeg tænker
tilbage på mine yngre dage –
Fru Bernick
.
Å, tænk blot en tolv–fjorten år tilbage.
Og det er ikke blot det ydre, som er foran-
dret, men det indre næsten endnu mere.
Gud, hvad var det ikke for et slags liv,
som dengang råded her! Dengang bestod
både balforeningen og den musikforeningen –
Marta
.
Og den dramatiske forening; den kan jeg
godt huske.
Fru Rummel
.
Ja, det var der Deres stykke blev opført,
herr Tønnesen!
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Hilmar Tønnesen
.
Å, hvad, hvad –!
˺
Fru Salvesen
.
Herr Tønnesens stykke? Ja, var det ik-
ke i det stykke De fortalte mig at De
havde spillet elskerinde, fru Rummel?
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
Fru Rummel

(skotter til adjunkten.)
Jeg? Det kan jeg virkelig ikke mindes,
fru Salvesen! Men jeg husker godt al
den støjende selskabelighed i familjerne.
Fru Holt
.
Ja, jeg ved såmæn de huse, hvor der
var to store middage i ugen.
Fru Bernick
.
Og om sommeren havde vi både sejl-
ture og landture –
Adjunkt Rørlund
.
Og det sågar om søndagene, efter hvad
jeg har ladet mig sige.
Fru Bernick
.
Ja, dengang forstod vi det ikke bedre.
Vi syntes endogså det var uhyre morsomt.
Adjunkt Rørlund
.
Nå, for det naturlige menneske er jo
deslige ting også morsomme. Men det
må vi se at komme ud over, fru Ber-
nick!
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v
Amtmandinde Bernick
.
Forresten vil jeg sige at der var mange
omstændigheder, som på en måde undskyld-
te os.
Adjunkt Rørlund
.
Undskyldte –?
Amtmandinde Bernick
.
Ja, om ikke undskyldte, så dog i al fald –
nå; mændene havde i den tid lidet at be-
stille, og vi fruentimmer næsten endnu
mindre. Vi havde huset at skøtte og in-
tet andet. Ingen af vore foreninger var den
tid sat igang. Før De kom hertil tænkte
man jo ikke på sådant noget.
Fru Bernick
.
Og dog var der alvorlige mennesker imel-
lem os dengang også.
Adjunkt Rørlund
.
Var der virkelig? Og hvem var så det?
Fru Bernick
.
Å, det var forskellige.
Amtmandinde Bernick
.
Betty tænker nok især på Lona Hessel.
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.
Hessel? Er det den frøken Hessel, som
lever i udlandet?
Fru Bernick
.
Ja; der har hun levet i lang tid; lige
siden – –
Adjunkt Rørlund
.
Hvor længe, siger De?
Fru Bernick
.
Nej, jeg kan ikke huske det så nøje.
Fru Rummel
.
Gud, fru Bernick, kan De ikke huske,
hun rejste netop i de dage De havde bryl-
lup?
Fru Bernick
.
Nej, jeg husker det virkelig ikke.
Fru Holt
.
Hun flakker nok vidt omkring, både i
Tyskland og Frankrig og Italien.
Amtmandinde Bernick
.
Ja, vi har ikke hørt fra hende på flere
år. Hun var langt ude beslægtet med min
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v

salig mand, herr adjunkt! Men hun skriver
aldrig. Gud ved om hun har fundet ro
nogensteds.
Adjunkt Rørlund
.
Det tvivler jeg på, frue! Den ro, som vi
ikke har indeni os, finder vi neppe uden-
for. Og mindst i udlandet. Vi ser jo dag-
ligdags, både af aviser og af skrifter, hvor-
ledes det står til derude. Tvivl og gærende
uro på alle kanter; ufred i sindene og
usikkerhed i alle forholde; opløsning i
familjekredsene og omstyrtningslyster
i det store samfund. Nej, da bør vi nok
herhjemme takke Gud at vi har det,
som vi har det! Vel vokser her ugræs mel-
lem grøden; men vi lever dog på en jord-
bund, hvor der kan vokse noget, enten
det nu arter sig til det gode eller til
det onde. – Jeg skulde derfor, som sagt,
meget tvivle på at frøken Hessel derude
i det fjerne har fundet fred, dersom det
var den, hun rejste efter.
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r
Marta
.
Nu, det får vi kanske se snarere, end no-
gen tænker.
Fru Holt
.
Ja, hvem var det som fortalte at hun skul-
de komme hjem isommer?
Fru Bernick
.
Å, det har været sagt så mange gange. Det
blir visst ikke til noget.
Marta
.
Dennegang turde det dog blive til alvor.
Amtmandinde Bernick
.
Du ved visst noget, barn; det kan man
høre på dig
.
Marta
.
Nej, jeg ved sandelig ikke noget; men jeg
tænker mig –
Adjunkt Rørlund
.
Telegrafhemmeligheder! Vi bør ikke for-
ske videre.
Fru Rummel
.
Ja, kommer hun hjem isommer, så vil
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v

hun rigtignok finde stor forandring! Hun
rejste jo netop i den værste tid, da byen
stod ligesom rent på ende. Det var den
vinter Møllers komedie-selskab var her.
Kan De ikke huske, fru Bernick, de spil-
led på sejlmager Holms sal?
Fru Bernick
.
Jo, det er nok muligt.
Fru Holt
.
(med et blik til fru Rummel.)
Hm-hm!
Fru Rummel

(uden at bemærke det.)
Nej, det er ganske visst! Å, jeg husker
det så tydeligt, som om det var idag. Ja,
den vinter var her rigtignok kommers i
byen. Var det ikke i det år at –?
Fru Holt

(som før.)
Hm –!
Fru Rummel

(bemærker det.)
Nej, det er sandt –. Jeg taler rent hen i tågen –
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
Fru Bernick
.
Men skulde vi ikke heller –?
Fru Salvesen
.
Ja, hvorledes hænger det egentlig sammen
med alle de ˹gale˺ historier fra den tid? Jeg er
jo så ny på stedet, så jeg sletikke har fåt
rede på –
Fru Rummel
.
Å, det var såmæn igrunden ingenting,
fru Salvesen!
Fru Holt
.
Søde Dina, ræk mig det linned der!
Fru Bernick

(på samme tid.)
Kære Dina, gå ud og bed Katrine brin-
ge os kaffeen på verandaen!
Marta
.
Jeg skal hjælpe dig, Dina!
(Dina og Marta går ud gennem bagerste
dør til venstre.)
Fru Bernick
.
Og så får arbejdet hvile for idag. Kom,
lad mig hjælpe dig, kære moder! Vær så
Faksimile
legg: 2, blad: [6]v

artig, mine damer!
(Hun og adjunkten leder amtmandinden
ud på havetrappen. De øvrige damer
har rejst sig og lægger håndarbejderne i
orden på bordet i havesalen.)
Fru Rummel

(sagte.)
Gud, fru Salvesen, hvor De gjorde mig for-
skrækket!
Fru Salvesen
.
Jeg!
Fru Holt
.
Ja, men det var rigtig Dem selv, som begynd-
te, fru Rummel!
Fru Rummel
.
Jeg? Gud, hvor kan De sige det, fru Holt?
Der kom da ikke et levende ord over min
mund.
Fru Salvesen
.
Men hvad er det da?
Fru Rummel
.
Hvor kunde {d}De tale om –? Tænk, – så De
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r

3.

da ikke at Dina var inde?
Fru Salvesen
.
Men, Gud forbarme sig, hvad er det da?
Fru Holt
.
Og så her i huset! Ved De da ikke at det
var fru Bernicks broder –?
Fru Salvesen
.
Hvad han? Jeg ved jo slet ingen ting; jeg
er jo ganske ny –
Fru Rummel
.
Har De da ikke hørt {d}at –? Hm; gå i for-
vejen du, Hilda!
Fru Holt
.
Gå du også, Netta! Og vær rigtig venlig
mod Dina, når hun kommer.
(Hilda og Netta går ud på havetrappen.)
Fru Salvesen
.
Nå, hvad var det så med fru Bernicks
broder?
Fru Rummel
.
Ved De ikke, det var ham, som havde den
fæle historie?
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
Fru Salvesen
.
Har kandidat Tønnesen hav{e}t en fæl hi-
storie?
Fru Holt
.
Nej, ikke han, fru Salvesen! Det var den
anden broder –
Fru Rummel
.
– den forlorne broder –
Fru Holt
.
– gamle Tønnesens yngste søn; en, som
var sømand. Han rømte i Amerika.
Fru Salvesen
.
Og han har havt en fæl historie?
Fru Rummel
.
Ja, det var noget sådant –; hvad skal jeg
kalde det? Det var noget sådant med Di-
nas moder.
Fru Salvesen
.
Å nej, å nej; hvilken ulykke at jeg ikke
vidste –
Fru Rummel
.
Hys, – det kommer hun! (højt.) Ja, den
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r

Dina, det er rigtig en flink pige! Nå, er
du der, Dina? Vi står her og lægger tøjet
sammen.
Fru Holt
.
Ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde Di-
na! Nu skal det rigtig smage at få en li-
den kop tillivs.
(Marta og Dina har imidlertid hjulpet
tjenestepigen at bringe kaffetøjet ud på veran-
daen. Damerne tager plads derude; de taler
overvættes venligt til Dina. Lidt efter går hun
ind i fo havesalen og søger sit håndarbejde.)
Fru Bernick

(på verandaen.)
Dina, vil ikke du også –?
Dina
.
Nej, ka tak; jeg er på langt nær ikke færdig.
(Hun tager sit sytøj og sætter sig på højre side
halvt bortvendt med ryggen mod bordenden.
Fru Bernick og adjunkten veksler nogle
ord; et øjeblik efter går han ind i have-
stuen.)
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Adjunkt Rørlund

(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet:)
Dina!
Dina
.
Ja!
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor vil De ikke være derude?
Dina
.
Det ved De godt.
Adjunkt Rørlund
.
Tror De, der er nogen, som taler ilde om – om
nogen fraværende?
Dina
.
Jeg tror sletikke de taler om nogen fravæ-
rende.
Adjunkt Rørlund
.
Ja, hvad så?
Dina

(bævende.)
Jeg ved, at de tænker på hende – allesammen.
Adjunkt Rørlund
.
Ondt?
Faksimile
legg: 3, blad: [3]r
Dina
.
Nej!
Adjunkt Rørlund
.
Nu, ser De vel!
Dina
.
De gør det, som værre er.
Adjunkt Rørlund
.
Hvad er da værre?
Dina
.
Å, jeg jeg ved det nok; de ynker hende.
Adjunkt Rørlund
.
Kalder De det værre?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
De har et stridigt sind, Dina!
Dina
.
(sagte.)
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Men hvorfor har De det?
Dina
.
Jeg er ikke anderledes.
Faksimile
legg: 3, blad: [3]v
Adjunkt Rørlund
.
Kunde De ikke prøve på at blive ander-
ledes?
Dina
.
Nej.
Adjunkt Rørlund
.
Tror De ikke det vilde nytte?
Dina
.
Nej.
Adjunkt Rørlund
.
Og hvorfor tror De ikke, det vilde nytte?
Dina
.
Det ved De godt.
Adjunkt Rørlund
.
Nej, jeg ved det ikke. Sig mig det.
Dina

(ser fast på ham.)
Jeg hører jo til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.
Fy!
Dina
.
Jeg og mor hører til de moralsk fordær-
vede.
Faksimile
legg: 3, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.
Det har visst ingen sagt Dem her i huset.
Dina
.
Nej, men de tænker det.
Adjunkt Rørlund
.
Denne mistro har jeg ofte sporet hos Dem.
Hænger den sammen med at De undertiden
går skjulte veje?
Dina
.
Hvad mener De med det?
Adjunkt Rørlund
.
Hvor var De henne sent igåraftes, Dina?
Dina

(bøjet over arbejdet.)
Ved De det også?
Adjunkt Rørlund
.
Hvor var De?
Dina
.
Hjemme.
Adjunkt Rørlund
.
Hjemme? De mener vel, hos Deres mo-
der?
Faksimile
legg: 3, blad: [4]v
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Jeg trode, De havde Deres hjem her?
Dina
.
Ja, de har taget mig i huset.
Adjunkt Rørlund
.
På den betingelse at De ikke skal besøge
Deres moder.
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Og det har De lovet?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Og alligevel besøger De hende?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Trods Deres løfte?
Dina
.
Jeg er ikke anderledes.
Faksimile
legg: 3, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor gør De det?
Dina
.
Det er morsommere hos hende.
Adjunkt Rørlund
.
Så? Hvorledes finder De det da her?
Dina
.
De er gode imod mig allesammen.
Adjunkt Rørlund
.
Og disse vore alvorlige beskæftigelser og be-
stræbelser, – er De gerne med på dem?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor egentlig?
Dina
.
Fordi De ønsker det.
Adjunkt Rørlund
.
Gør De gerne noget for min skyld.
Dina
.
Ja, det gør jeg gerne.
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor?
Faksimile
legg: 3, blad: [5]v
Dina
.
Fordi De er så meget fuldkomnere end
andre.
Adjunkt Rørlund
.
Hvoraf slutter De det, Dina?
Dina
.
Jo, for De har lært mig så meget smukt.
Adjunkt Rørlund
.
Smukt? Kalder De religionens sandheder
for noget smukt?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Hvad forstår De da egentlig ved en smuk
ting.
Dina
.
Det har jeg aldrig tænkt over.
Adjunkt Rørlund
.
Så tænk over det nu. Hvad forstår De ved
en smuk ting?
Dina
.
En smuk ting er det, som er stort – og langt
borte.
Faksimile
legg: 3, blad: [6]r
Adjunkt Rørlund
.
Hm! Hør, Dina, jeg vilde gerne sige
Dem –. Nå, der kommer de.
(Han går op mod havedøren. I det samme
kommer gamle Tønnesen støjende ud fra
herr Bernicks værelse.)
Mads Tønnesen
.
(i døren.)
Nej, nej, nej, siger jeg! Det nytter ikke, siger
jeg! Nu går jeg min vej, så sandt jeg heder
Mads Tønnesen.
(slår døren i.)
Hilmar Tønnesen

(på samme tid til fru Bernick.)
Der har vi ham. Farvel!
(vil skynde sig ud til højre.)
Mads Tønnesen
.
Hilmar! Min søn Hilmar, vent, så går
vi sammen. Du skulde været der inde og
hørt på din svoger. Noget så galt har jeg
fanden rive mig aldrig hørt!
Hilmar Tønnesen
.
Hys; band dog ikke så f{ <...> }ælt. Ser du ikke
Faksimile
legg: 3, blad: [6]v

amtmandinden sidder derude?
Mads Tønnesen
.
Nej, se, er gamlefruen der. (nærmere) God-
morgen, frue!
Hilmar Tønnesen
.
Kom nu; kom nu!
Amtmandinde Bernick
.
Godmorgen, Tønnesen! Hvad blir det så til
med jernbanen?
Mads Tønnesen
.
Det blir ikke til noget, frue; han vil byg-
ge den for vore penge; jeg har aldrig hørt no-
get så urimeligt!
Amtmandinde Bernick
.
Nu, han vil vel bygge den for sine egne
også.
Mads Tønnesen
.
Ja, han får gøre med sine egne penge, hvad
han vil; han har nok af dem; og let har han
fortjent dem. Men jeg, frue, som begyndte med
to tomme næver –
Hilmar Tønnesen

(fremdeles ved udgangsdøren.)
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
Hænder –
Mads Tønnesen
.
Jeg siger næver, min søn Hilmar! Ja-
Gu’ var de tomme dengang, frue, og skidne
var de også –
Hilmar Tønnesen
.
Uf da!
Mads Tønnesen
.
Men det er arbejdets ære, frue, og med
de næver holder jeg fast på det, som jeg
3 2 surt 1 har svedet for –[HIS: Det er uklart om «har svedet» eller «har svedet for» skal høre til ettallet i omplasseringen.]
Hilmar Tønnesen
.
Uf, uf, uf!
Mads Tønnesen
.
Jaha, jeg ved nok at folk i byen gier mig
øgenavn og
kalder mig for Grævlingen; men
Grævlingen han skal vise dem, at han har
kløer, han! Er det ikke rigtigt, min søn Hil-
mar?
Hilmar Tønnesen
.
Jo, kom nu bare; kom nu!
Mads Tønnesen
.
Jernbane! Ligesom ikke jeg vidste, hvor-
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v

ledes det har sig med jernbanerne. Når et
ungt menneske over i Amerika sætter
sig ombord i en jernbane, så er han borte
for bestandig. – Men hvorfor fanden kan du
ikke komme, Hilmar! Du Jeg er viss på,
maden er på bordet for længe siden, og du
står her og holder mig op med snak! – Far-
vel, frue; farvel, Betty; farvel, allesammen!
(Gamle Tønnesen og hans søn går ud til
højre. I det samme kommer købmændene
Sandstad, Rasmussen og Vigeland
ud fra ˹værelset til-˺
˹venstre, fulgt af˺ grosserer Bernick, der har en bunke pa-
pirer i hånden.)
Grosserer Bernick
.
Ja, mine herrer, jeg betragter ikke dette
som noget endeligt afslag. Tag dog idetmind-
ste papirerne med Dem hjem og forsøg at
sætte {d}Dem ind nøjere ind i mine beregnin-
ger.
Købmand Sandstad
.
Sandt at sige, tror jeg ikke at det vil nytte
til noget, herr Bernick! Efter min bedste
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r

overbevisning kan jeg ikke råde privatfolk
til at vove sine penge på dette; og endnu
mindre kan jeg være med på at bevilge
af byens midler.
Købmand Rasmussen
.
Ikke jeg heller.
Købmand Vigeland
.
For mig står det klart at et sådant jernbane-
anlæg vilde støde an imod byens vigtigste in-
teresser. Tænk på alle vore dampskibe, som
går i kystfart. Hvad skulde vi gøre af dem?
Købmand Rasmussen
.
Ja, hvad skulde vi gøre af dampskibene?
Købmand Vigeland
.
Og endda en ting til. Får vi jernbane ne-
denom byen, så får nabobyerne også jern-
bane. Ingen kan vide, hvad forandring
det vil gøre i udskibningsforholdene.
Købmand Rasmussen
.
Nej, det kan ingen vide.
Grosserer Bernick
.
Å, men, mine herrer, hvad er dog det for
tale? Landdistrikterne heromkring har pro-
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v

dukter nok både for os og for nabobyerne,
når vi blot skaffer kommunikationsmid-
ler.
Købmand Rasmussen
.
Ja, det er rigtigt.
Grosserer Bernick
.
Tænk bare på vore store skovtrakter, som
nu ligger utilgængelige. Tænk på vore malm-
felter, som kunde tages i drift. Tænk på
vore vasdrag med det ene fossefald ovenfor
det andet; – hvilken fabrikvirksomhed kun-
de ikke der komme istand!
Købmand Rasmussen
.
Ja, det kunde der.
{G}Købmand Vigeland
.
Men alt det kom ikke byen tilgode, herr
Bernick!
Grosserer Bernick
.
Kære herr Vigeland, det kom samfundet
tilgode; og hvad der kommer samfundet
tilgode, det vilde også komme os tilgode.
Derfor bør vi, som oplyste borgere, støtte sa-
gen med alle de kræfter, der står til vor
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r

rådighed. Men vi må holde sammen; det
er det vigtigste! Tag nu udkastet med Dem
hjem; læs alle mine beregninger grundigt
igennem; hjælp mig, om der skulde findes
nogen fejl i overslagene –; vær så god, herr
Sandstad!
Købmand Sandstad
.
Ja, tage dem kan vi jo gerne –
Købmand Rasmussen
.
Ja, det kan vi godt.
Købmand Sandstad
.
Men jeg tror ikke der kommer noget ud
af det.
Købmand Rasmussen
.
Nej, jeg det tror jeg ikke.
Grosserer Bernick
.
Ja-ja, mine herrer, sov nu på det først. Der
kunde kanske dog komme noget ud af det.
Mænd, som De kan umulig være blinde
for al den trivsel og fremgang, som ligger
bagved dette foretagende. Det er kun det nye
i tingen, som overrasker Dem. Og denne util-
bøjelighed til straks at kaste sig ind i noget
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v

nyt og uprøvet, den er meget agtværdig,
meget hæderlig; den er en ejendommelig og
en god side hos vort folk; ja, jeg tør sige, den
er en af vort samfunds bedste støtter. Men
har vi engang overbevist os om ønskeligheden
og tidsmæssigheden af en foranstaltning, så
bør vi hellerikke rygge tilbage, men tage
skridtet fuldt ud. Ikke sandt, det er vi jo
dog alle enige om?
Købmand Vigeland
.
Ja, jeg vil hverken sige for eller imod; men –
Købmand Rasmussen
.
Nej, ikke jeg heller; men –
Købmand Sandstad
.
Overslagene tager jeg altså med mig,
herr Bernick?
Grosserer Bernick
.
Ja, gør det, kære herr Sandstad! Drøft sa-
gen i fællesskab. Og når vi er kommen så
vidt at vi kan lægge den vel forberedt
frem for almenheden, så skal De se, den
vil ikke på langt nær have de vanske-
ligheder, som De nu tror. – Ja, farvel,
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r

mine herrer! Jeg vil ikke længer holde på
Dem. Det er mig højst ubehageligt at skulle
gælde i Deres øjne for en projektmager;
derfor vil jeg gerne at De jo før jo heller
skal se sagen i det rette lys. God middag,
herr Sandstad! Det står dog vel h til med
børnene? Farvel, kære herr Vigeland! Far-
vel, herr Rasmussen! Hils fru Rasmus-
sen! Farvel, mine herrer; hils så hjertelig
hjemme!
(De tre herrer tager afsked og går ud til
højre.)
Grosserer Bernick

(der har fulgt dem til døren.)
Puh; dette var den første sejr!
Adjunkt Rørlund
.
Kalder grossereren det en sejr?
Grosserer Bernick
.
At jeg fik dem til at tage papirerne med?
Ja, herr adjunkt, det var en stor sejr. Mere
forlanger jeg ikke for det første.
Fru Bernick

(kommer nærmere.)
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v
Men, kære Karsten, hvad er det egentlig
forn noget?
Grosserer Bernick
.
Å, kære Betty, hvad kan nu det interes-
ser dig?
Amtmandinde Bernick
.
(på verandaen.)
Ja, Karsten, du må dog komme ud og
fortælle os –
Grosserer Bernick
.
Nej, gode kære moder, det er noget, I ik-
ke kan sætte jer ind i.
Adjunkt {Bernick}Rørlund
.
Der handles nok om en jernbane, såvidt
jeg kunde forstå.
Grosserer Bernick
.
Ja, nu skal De høre, herr adjunkt; De
er en indsigtsfuld mand, og en mand, som
står udenfor interesserne her –
Adjunkt Rørlund
.
Ja, de materielle interesser ligger mig rig-
tignok temmelig fjernt.
Faksimile
legg: 4, blad: [5]r
Grosserer Bernick
.
Men De følger dog med i de offentlige an-
liggender, – ikke sandt?
Adjunkt Rørlund
.
Jo, jeg læser aviserne, forsåvidt min tid
tillader det; og adskilligt får man jo også
høre.
Grosserer Bernick
.
Nu, så ved De naturligvis også at der påtæn-
kes en jernbanelinje gennem oplandsdistrikterne?
Adjunkt Rørlund
.
Ja, en, som ikke kommer til at gå neden-
om byen.
Grosserer Bernick
.
Den kommer ikke til at berøre nogen af
kystbyerne heromkring, – såfremt den blir sat
igennem. Men det er det, den ikke skal få
lov til!
Amtmandinde Bernick
.
Ja, men sig mig nu, Karsten, hvorfor vil
du blande dig op i de ting.
Grosserer Bernick
.
Hm, kære moder, det vilde blive for vidt-
Faksimile
legg: 4, blad: [5]v

løftigt at forklare dig –
Adjunkt Rørlund
.
Ja, jeg er jo ingen forretningsmand; men
jeg synes rigtignok også at sligt kunde man
overlade til de styrende.
Grosserer Bernick
.
Så? Ja, den anskuelse kommer ofte tilorde
hos os. Men føler De da virkelig ikke i
Dem noget kald, nogen trang, nogen drift
til at støtte samfundet i dets stræben efter
udvikling og velvære?
Adjunkt Rørlund
.
Jo, indenfor det område, som er mig anvist.
Grosserer Bernick
.
Ja, på det område. er De ˹er˺ visselig en støtte for
det åndelige samfund iblandt os. Men jeg
tænkte nu ˹nærmest˺ på det praktiske liv. Og netop
her er det at de styrende ikke forstår, herr
adjunkt! De styrende har den bedste vilje;
men de ser ikke ud over øjeblikkets krav;
det skorter dem på fremsyn; og derfor er
det at vi praktiske mænd må træde til.
Vi har udviklet os i erfaringens skole; vi
Faksimile
legg: 4, blad: [6]r

er, – det tør jeg nok uden ubeskedenhed si-
ge, – vi er borgersamfundets bedste støtter;
thi samfundets støtter kalder jeg ikke de mænd,
der støtter det bestående, men de, der støtter
det fornuftige og nødvendige fremskridt.
Fru Rummel

(i havedøren.)
Gud, hvor det er morsomt –
Grosserer Bernick
.
Kalder De det morsomt, frue?
Fru Rummel
.
Ja, jeg synes det er så morsomt at høre mænd
tale.
Grosserer Bernick
.
Nu, da har De sandelig meget morsomt
ivente; thi her vil blive både talt og skre-
vet, og stridt og kævlet. Men skal det! Ja,
om jeg så skal sætte hele min tilværelse ind på
denne sag, så skal jeg drive den igennem.
Fru Salvesen
.
Tror De smørret vil blive billigere, hvis vi
får jernbane, herr Bernick?
Faksimile
legg: 4, blad: [6]v
Grosserer {H}Be{sse}rnick
.
Den vil bringe velvære til hele det store
samfund; det er alt, hvad jeg kan sige Dem
for øjeblikket. Men De skal ikke blande
Dem op i {D}dagens strid, mine damer; det
skal De overlade til os mænd. Deres plads
er i hjemmet; der skal De skabe fred og hyg-
ge for Deres nærmeste, således, som min kære
Betty, og min kære gamle moder skaber
fred og hygge for mig og for Olaf. Ja, hvor
er Olaf?
Fru Bernick
.
Han er ikke kommen fra skolen endnu.
(Bogholder Knap kommer fra højre.)
Bogholder Knap
.
En havarist, herr Bernick!
Grosserer Bernick
.
Bravo! Hvem er det?
Bogholder Knap
.
En stor Amerikaner. Sprungen læk i Nord-
søen.
Grosserer Bernick
.
Og kan vi tage imod ham?
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
Bogholder Knap
.
Ja, Gud ved, hvad jeg skal sige. Det går snaus
på værftet, herr Bernick! Idag er det galt
med boremaskinen igen; og damphøvlen
svigter også.
Grosserer Bernick
.
Hm, hm; jeg tror Aune aldrig lærer at ar-
bejde med maskiner.
Bogholder Knap
.
Jeg tror ikke han vil lære det; han har
havt imod maskinerne fra den første stund
vi fik dem.
Grosserer Bernick
.
Nå, det skal vi vel få bugt med. Men un-
der alle omstændigheder – Amerikaneren skal
må vi ikke lade gå fra os. Hvad er det for
et skib?
Bogholder Knap
.
Barkskibet «Indian Girl» fra New-York,
med farvetræ fra Brasilien til Petersborg.
Grosserer Bernick
.
Og kaptejnen?
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
Bogholder Knap
.
Kaptejnen er gået overbord her vestenfor, og
styrmanden ligger i delirium. Men en sø-
mand, der var med som passagér, har taget
kommandoen og bragt skibet ind til Rægehavn.
Grosserer Bernick
.
De har altså ikke f talt med ham?
Bogholder Knap
.
Jo; han var ombord på dampskibet.
Grosserer Bernick
.
Nå, så dampskibet er kommet?
Bogholder Knap
.
Ja, og han foer herind med mandskabet for
at skaffe folkehjælp og få lejet en bugsér-båd.
Her er hans kort.
Grosserer Bernick

(læser.)
«John Rawlinson, Esqr: New Orleans». Alt-
så fra sydstaterne. Ja, De får se at gå ham
tilhånde på bedste måde, herr Knap!
Bogholder Knap
.
Skal ske, herr grosserer!
(han går ud igen til højre.)
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
Fru Bernick

(råber ind.)
Godt nyt, Karsten?
Grosserer Bernick
.
Forretninger, kære! Du må være forberedt
på at tage imod en amerikansk kaptejn til
middag.
(Olaf Bernick, med skolerandsel på ryggen,
kommer løbende opad gaden og ind gennem
haveporten.)
Olaf
.
Mama, mama, jeg har været nede og set på
dampskibet! Ved du, hvem der var ombord?
Fru Bernick
.
Ja, barn; det var vel en amerikansk kaptejn.
Olaf
.
Hvoraf ved du det, mama?
Fru Bernick
.
Jeg gætter mig det til.
Olaf
.
Kan du da også gætte at tante Lona var
ombord?
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Fru Bernick
.
Hvad siger du!
Olaf
.
Jo, mama; jeg har både set hende og talt
med hende.
Grosserer Bernick
.
Nu lyver du, Olaf!
Olaf
.
Nej, jeg lyver ikke.
Grosserer Bernick
.
Jo, du gør; du kender hende jo ikke.
Olaf
.
Nej, men Evensen var også nede på bryggen,
og han kendte hende.
Fru Bernick

(hen for sig.)
Ja så! ˹–!˺
Fru Rummel
.
Nej, tænk, – så kom hun dog hjem alligevel!
Fru Holt
.
Ja, hvad sagde jeg, fru Rummel?
(Mange passagerer kommer opad gaden.)
Faksimile
legg: 5, blad: [3]r
Fru Rummel
.
Se, se! Ja, så sandelig, – der har vi hende lys-
levende!
(Frøken Hessel, i elegant rejsedragt, med ta-
ske og plaid over skuldren og en vadsæk
i hånden, kommer opover gaden.)
Fru Bernick
.
Ja, det er hende! (løber ned til haveporten.)
Lona, Lona! Velkommen hjem!
Frøken Hessel
.
Nej, se – goddag, Betty! (råber op til verandaen)
Goddag, gamle tante!
Fru Bernick
.
Men kom dog indenfor!
Frøken Hessel
.
Tak, siden, siden; først må jeg op i hotellet
og få vasket mig ren fra øverst til nederst;
på dampskibet blir man skiden som et
svin. Au revoir!
(hun går videre opad gaden.)
Amtmandinde Bernick
.
Uforandret, – ikke sandt, Betty?
Faksimile
legg: 5, blad: [3]v
Fru Bernick

(der ser efter hende.)
Jo, – og dog ikke.
Adjunkt Rørlund
.
Den dame forekom mig noget ukvindelig.
Fru Holt
.
Hvilket underligt snit hun havde på sin kjo-
le, fru Rummel!
Fru Rummel
.
Ja, men lagde De mærke til hendes hat,
fru Holt?
Olaf
.
Hejsan, mama, der kommer alle Amerikanerne!
Fru Rummel
.
Nej, se de gale mennesker; de går med et stort
flag –
Fru Holt
.
Uf, jeg tror der er både brune og sorte iblandt
dem.
Fru Salvesen
.
Kaptejnen er næsten den fæleste; han har
et rigtigt røveransigt.
Faksimile
legg: 5, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.
Ja, den karl er nok istand til allehånde.
Grosserer Bernick
.
Udlændinger, herr adjunkt; man må ikke
tage det så nøje.
(Kaptejn Rawlinson og hans mandskab,
med det amerikanske flag i spidsen, kommer
opad gaden{.)}fulgte af en flok børn og voksne.)
Grosserer Bernick

(hilser fra trappen og råber:)
Good morning, master Rawlinson! This way,
if you please, sir! I am master Bernick!
Kaptejn Rawlinson

(svinger lommetørklædet og råber:)
Very well, Karsten; but first three hurrah
for the old grævling!
(Amerikanerne og hele flokken går forbi.)
Grosserer Bernik

(farer tilbage.)
Ah!
Amtmandinde Bernick

(med et udråb)
Faksimile
legg: 5, blad: [4]v
Hvem talte der?
Marta

(gør uvilkårligt et skridt fremad og råber:)
Hv Johan!
Fru Bernick
.
Jesus, – det var min broder!
Fru Rummel
.
Ja, så sandt jeg lever, tror jeg ikke også –
Grosserer Bernick

(har fattet sig og siger roligt.)
Det var Johan Tønnesen. Hvad så videre?
Fru Holt
.
Nej, hvilken overraskelse! Og hvor godt han
så ud.
Fru Salvesen
.
Og hvor det skæg klædte ham, fru Bernick!
Fru Bernick

(hen for sig.)
Johan og Lona, – på en dag –
Grosserer Bernick
.
Ja, nu er her kommet urolige hoder iblandt
os.
Faksimile
legg: 5, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.
Jeg håber det ikke skal lykkes nogen at brin-
ge forstyrrelse ind her. Således, som ste-
det nu er, – et fredens og ordenens og hus-
lighedens hjem –
Toldkassererens tjenestepige
.
(kommer gennem haveporten.)
Jeg skulde sige fra kassereren at fruen en-
delig måtte komme hjem; Gurine har ladet
fiskesuppen koge i asken.
Fru Rummel
.
Å, de tjenestepiger, de tjenestepiger; en kan
da aldrig forlade sig på dem! Farvel, farvel;
vi ses imorgen!
(hun og pigen skynder sig nedad gaden.)
Fru Salvesen
.
Ja, det må man såmæn vente når man
betror huset til tjenestefolkene.
Apothekerens to småpiger

(kommer ud fra apotheket, løber hen til have-
porten og råber:)
Mama, mama, du må komme ind og se;
Faksimile
legg: 5, blad: [5]v

Nikolai er faldet op i skurebaljen!
Fru Salvesen
.
Hvad siger I, småpiger! Og han havde sin
nye bluse på!
Småpigerne
.
Ja, han er så fæl, så fæl!
Fru Salvesen
.
Nej, de børn, de børn! God middag! Jeg må
løbe alt hvad jeg kan.
(hun og småpigerne skynder sig ind i
apotheket.)
Fru Holt
Ja, sådan går det når man lar alting
stå på vid væg. Jeg har gjort mig til regel
at låse og lukke; og nøglerne (slår sig på
lommen)
dem har jeg her.
Postbudet

(kommer løbende nedad gaden og hen
til haveporten:)
Å, Guds død og pine, fruen må skynde
sig hjem; dampskibet går fra os.
Fru Holt
.
Går dampskibet?
Faksimile
legg: 5, blad: [6]r
Postbudet
.
Ja, det har alt ringet anden gang; og post-
mesteren kan ikke slippe ombord med po-
sten før fruen kommer.
Fru Holt
.
Hvad er det for snak? Kan ikke posten
komme ombord uden mig?
Postbudet
.
Nej, fruen har stængt postmesterens bukser
inde i klædeskabet.
Fru Holt
.
Ak, du milde Gud! Farvel, farvel til imor-
gen! Nej, de mænd, de mænd, de ved da aldrig
at hjælpe sig.
(hun og postbudet løber opover gaden.)
Adjunkt Rørlund
.
Man lægger virkelig altfor meget beslag på
kvindens tid og kræfter her i byen.
Marta

(hen for sig.)
Kommen hjem –!
Fru Bernick

(ligeså.)
Faksimile
legg: 5, blad: [6]v
Både han og hun –!
Olaf

(i haven.)
Mama, nu skriger Amerikanerne hurra
udenfor hos bedstepapa!
(Larm og råb høres langt borte; folk kommer
tilsyne i vinduerne; mange mennesker lø-
ber opover gaden.)
Amtmandinde Bernick

(der har rejst sig og famler ved døren:)
Karsten, – synes ikke du som jeg, – at det er
ligesom spøgelser fra gamle dage –?
Grosserer Bernick

(farer op af sine tanker.)
Å hvad, – spøgelser? Ja, du, kære moder,
– du, i mørket, med dine stakkels øjne –
(kysser hende) men jeg, ser du, jeg står
midt i lyse dagen!

Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
[Forfatternote: 3. 1. 76.]
13
Anden akt.
(En del af haven udenfor grosserer Bernicks
hus. Selve huset, der ikke ses, tænkes at ligge til
venstre. I baggrunden havestakittet med gaden
bagenfor; til højre en åben løvhytte, hvori damer-
nes arbejdsbord.)
(Grosserer Bernick, fuldt påklædt til at gå ud,
med handsker, stok og cigar, spadserer i haven.
Lidt efter kommer fru Bernick fra huset med
en del af håndarbejderne, som hun lægger på
bordet.)
Fru Bernick
.
Er du der, Karsten? Jeg trode du var gåt på
kontoret
.
Grosserer Bernick
.
Ja visst er jeg her.
Fru Bernick
Jeg trode du var gået på kontoret.
Grosserer Bernick
Det er nogen jeg venter på.
Fru Bernick
.
Nå, det er kanske Johan?
Grosserer Bernick
.
Nej.
˹Fru˺ Grosserer Bernick
.
Uf, så er det vel disse jernbaneaffærer igen?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Grosserer Bernick
.
Nej, det er en mand, jeg har bestilt hid. Herre-
gud, kan nu sligt interessere dig?
Fru Bernick
.
Å, det var da ikke så underligt.
(Dina kommer med resten af håndarbejderne.)
Grosserer Bernick
.
Skal I arbejde herude idag?
Fru Bernick
.
Ja, adjunkten foreslog at vi skulde sidde her.
Grosserer Bernick
Ja, her falder det jo mere i øjnene.
Fru Bernick
Han tænkte visst ikke noget forfængeligt med det.
Grosserer Bernick
Det mente jeg heller ikke. Her er sandelig dagdrivere
nok, som har godt af at se på alle de travle fruer.
Fru Bernick
Ja, du har no nu ikke stort tilovers for denne sag, Kar-
sten!
Grosserer Bernick
Jo, såmæn har jeg så! Sy væk, – når bare ikke husets
anliggender vanskøttes så –. Er ikke Marta hjem-
me idag?
Fru Bernick
Nej, Marta har naturligvis tjeneste.
Grosserer Bernick
.
Det var en kapital dumhed af hende at gå ind i dette
telegrafvæsen.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
14
Fru Bernick
.
Ja, jeg frygter virkelig for at hun ikke har hel-
bred til det.
Grosserer Bernick
.
Å, hvad helbreden angår, så kan hun vel al-
tid stå i det. Men det er ubehageligt for mig. Det
ser ud som om jeg, hendes broder, ikke var villig til at
forsørge hende.
Fru Bernick
Ja, men det er nu ikke så behageligt heller at bli-
ve forsørget – selv om det er af ens nærmeste.
Grosserer Bernick
.
Sligt noget må et fruentimmer finde sig i. Hvor-
for har hun aldrig villet gifte sig? Nej, hun er egensin-
dig og stivnakket, er hun, ligesom de fleste – – Nå, der
begynder de alt at komme. har vi fru Rummel
med datteren.
Fru Bernick
.
Der kommer fru Holt og Netta også.
{F}Grosserer Bernick
.
Hvilket hastværk de har; jeg skulde næsten tro de
to gode fruer har sine hensigter –
Fru Bernick
.
Hvorledes det?
Grosserer Bernick
Hvorfor trækker de altid døtrene med sig.
Fru Bernick
Å, men du ved jo, det er en aftale at de to pene velop-
dragne piger skal være til forbillede for Dina.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Grosserer Bernick
.
Hm; et par mødre med giftefærdige døtre har vel
sine bihensigter –
Fru Bernick
Gud, Karsten, kunde du tro det skulde være fordi
han
Grosserer Bernick
.
Ja, han, han, han; alle fruentimmer i byen kalder
ham for han, – og så ved de straks hvem der menes.
(Fru Rummel med Hilda, samt fru Holt med Netta
mødes i haveporten og kommer ind.) I det samme
kommer amtmandinden fra huset, ledet af
Dina, der har adjunktens bog i hånden.) Man
hilser og taler i munden på hverandre.) Under dette
kommer også fru Salvesen.)
Grosserer Bernick
Jeg må virkelig beundre Deres punktlighed, mine da-
mer! Aldrig et minut over tiden –
Fru R
Ah, jeg kan ikke beskrive Dem hvor jeg længes efter
disse hyggelige arbejdstimer –
Amtmandinden
Tog du bogen med, Dina!
Dina
Ja.
Fru Rummel
.
Å, han kommer da visst ikke idag.
Fru Holt
.
Nej, det gør han visst ikke.
Faksimile
legg: 6, blad: [3]r
15
Grosserer B
Hvorfor ikke det? Der er jo skoleferien –
Fru R
Ja, det er sandt; men De har visst også ferier, herr
Bernik!
Grosserer B
De mener fordi jeg gik her og spadserte med {B}min
hustru? Herregud, man er da ikke blot og bart forret-
ningsmand; man er jo dog også familjefader –
Fru R
Ja, det tør De med sandhed sige om Dem, herr Bernick –
Grosserer B.
– man vil jo dog gerne nyde lidt godt af sin nærmeste
kreds; stor er den ikke, men desto tættere slutter den
sammen, fru Holt.
Fru Rummel
.
Ja, men nu er den jo forresten lidt udvidet.
Grosserer B.
Ja, siden min svoger er kommen hjem, mener De.
Fru R
Han skal jo være bleven en ren gentleman, som det kal-
des –
Grosserer B.
Han har taget sig betydelig op – livet derover i de store
forholde, ser de – i krigen tjente han som løjtnant
på flåden –
Fru R
Nej, se se; og hvad synes han så om at være kommen
hjem –
Faksimile
legg: 6, blad: [3]v
Grosserer B.
Å, det talte vi så lidet om.
Fru B.
Han var kun et øjeblik her indom
Amtmandinden
Og så kom Lona Hessel i det samme
Fru R
Nå, så hun var her også –
Amtmandinden
Ja, og hun har rigtignok forandret sig –
Fru Salvesen※
Nej, se der har vi ham –
Grosserer B.
Ham? Nej, langtfra, det er jo – nå, ham, ja
det er rigtigt
(Adjunkt Rørlund kommer)
Adj.
Godmorgen, godmorgen, mine damer! Godmorgen
herr B.
Damerne
.
Godmorgen –
Fru B.
Hvor sent De kommer, herr adjunkt.
Adj.
Ja, jeg beder damerne meget undskylde; men jeg har
været et sted henne, hvor min nærværelse var mere nødven-
dig end her –
Grosserer B.
De kommer nede fra havnen ser jeg.
[Forfatternote: ※Her indskydes repliker om at Johan bliver hjemme for at overtage ledelsen af Bernicks skibsværft. o. s. v. Fru B: spør- ger hvad der skal blive af den stakkels Aune Grossereren: Det skal min lille Betty overlade til os mænd.]
Faksimile
legg: 6, blad: [4]r
16
Adj.
Ja, jeg gør så.
Fru B.
Og har visst havt ubehageligheder –?
Adj.
Ja, behageligt var det just ikke. – Vil De blot tæn-
ke Dem –
Grosserer Bernick
.
Undskyld – der er en jeg skal tale med –
(Tømmermester Aune er imidlertid kommen
indenfor haveporten. Grossereren går hen imod
ham.)
Grosserer Bernick
.
De kommer sent, Aune! Jeg har gået her og ven-
tet på Dem.
Tømmermester Aune
.
Grossereren får undskylde; men vi måtte først
få Amerikaneren halet ind.
Grosserer Bernick
.
Og tror De nu De kan få den repareret i en fart? ˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Skibet må være
i Petersborg inden
14 dage –˺
Tømmermester Aune
.
Jeg skulde nok få den repareret, hvis jeg fik lov til
at arbejde på min måde.
Grosserer Bernick
.
I en fart, – spurgte jeg. På Deres måde? Det kan
der ikke blive tale om. Jeg har ikke anskaffet
alle de kostbare maskiner for at de skal stå u-
brugte, og hellerikke kan det fremmede skib være
tjent med at ligge her i månedsvis og så til slut kan-
ske blive dårligt istandsat.
Faksimile
legg: 6, blad: [4]v
Tømmermester Aune
.
Nej, nej, det kan vel være.
Grosserer Bernick
Hør nu, Aune; De kan vel vide hvorfor jeg har
kaldt Dem herop.
Tømmermester Aune
.
Å ja, det er vel forskelligt, kan jeg tænke.
Grosserer Bernick
Ja, det er forskelligt; men det falder dog på en må-
de sammen. For det første, – hvad er det for et foredrag
De i lørdagsaftes skal have holdt i arbejdersamfundet?
Tømmermester Aune
.
Det var om den skade arbejderne har af alle de nye
maskiner –
Grosserer Bernick
.
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Første akt.
(En rummelig forsal i grosserer Bernicks hus.
I forgrunden tilvenstre fører en dør ind til gros-
sererens værelse; længere tilbage på samme væg
er en lignende dør. Midt på den modsatte væg en
større indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud til en bred
havetrappe, hvorover er spændt et solsejl, og på hvil-
ken der står et halvt dækket kaffebord med rørstole
omkring
. Nedenfor trappen ses en del af haven,
der indhegnes af et gitter med en liden indgangs-
port. Udenfor og langsmed gitteret lø{ <...> }ber en gade,
der på den modsatte side er bebygget med små
lysmalede træhuse. Det er sommer og varmt sol-
skin. Enkelte mennesker går nu og da forbi hen-
ne i gaden; man standser og samtaler; der hand-
les i en på hjørnet liggende krambod, o. s. v.)
(Inde i forsalen sidder omkring et bord en for-
samling af damer: I en lænestol tilvenstre enkefru
Bernick, en smuk gammel dame med hvide hæn-
gekrøller og grønne skærmbriller, beskæftiget med
et strikketø
j. Nærmest ved hende sidder hendes dat-
ter Marta; dernæst fru Rummel, den yngre fru
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v

Bernick
, fru Salvesen, fru Holt samt Netta Holt,
Dina Dorf og Hilda Rummel. Alle damerne
er beskæftigede med håndarbejde. På bordet ligger
store bunker af halvfærdigt og tilklippet linned samt
andre beklædnings-genstande. Længere tilbage, ved
et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas vand,
sidder adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i guld-
snit, dog således at kun enkelte ord bliver hørlige
for tilskuerne.)
(En liden stund efter kommer tømmermester Au-
ne stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre; der ind-
træder nogen forstyrrelse i læsningen; den yngre fru
Bernick nikker til ham og peger mod døren
til venstre; læsningen fortsættes; Aune går sagte
hen og banker et pår gange dæmpet og med mel-
lemrum på grossererens dør. Fuldmægtig Krap,
med hat i hånden og papirer under armen, kom-
mer ud fra værelset.)
Fuldmægtig Krap
.
Nå, er det Dem, som banker?
Tømmermester Aune
.
Grossereren har havt bud efter mig.
Fuldmægtig Krap
.
Har så; men kan ikke modtage Dem; har over-
draget til mig at –
Tømmermester Aune
.
Til Dem? Jeg vilde nok helst –
Fuldmægtig Krap
.
Overdraget til mig at sige Dem det. De må holde
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r

op med disse lørdags-foredrag for arbejderne.
Tømmermester Aune
.
Så? Jeg tænkte dog jeg måtte bruge min fritid –
Forvalter Krap
.
De må ikke bruge Deres fritid til at gøre arbej-
derne ubrugelige hele dagen. Sidst lørdag har De
talt om den skade, arbejderne skal have af vore
nye maskiner og af den nye arbejdsmåde på værf-
tet. Hvorfor gør De det?
Tømmermester Aune
.
Det gør jeg for at støtte samfundet –
Fuldmægtig Krap
.
Det var mærkeligt! Grossereren siger at det er sam-
fundsopløsende –
Tømmermester Aune
.
Mit samfund er ikke grossererens samfund, herr
fuldmægtig! Som formand i arbejdersamfundet må
jeg –
Fuldmægtig Krap
.
De er først og fremst formand på grosserer Bernicks
værft! De har først og fremst at gøre Deres skyldighed
imod det samfund, som kaldes grosserer Bernicks
firma; for det er vi allesammen medlemmer af.
Ja, nu ved De hvad grossereren havde at sige Dem.
Tømmermester Aune
.
{J}Grossereren vilde ikke have sagt det på den må-
de, herr fuldmægtig! Men jeg skønner nok, hvem jeg
har at takke for dette her. Det kan jeg takke Dem
for, herr fuldmægtig! De har aldrig kunnet glem-
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v

me en viss anledning –
Fuldmægtig Krap
.
Anledning, – anledning? Jeg ved ikke hvad
De sigter til med anledninger. Men nu ken-
der De grossererens mening. Altså, basta! Vil
De så gå ned på værftet igen; det kan visst behø-
ves; jeg kommer selv derned om lidt. – Om forla-
delse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven og nedad ga-
den. Tømmermester Aune går stille ud til højre.
Adjunkten, der under det foregående har fortsat
læsningen, er straks efter færdig med bogen og klap-
per den sammen.)
Adjunkt Rørlund
.
Se så, mine kære tilhørerinder; dermed er det ude.
Fru Rummel
.
(tørrer øjnene.)
Ak, hvilken dejlig fortælling!
Fru Holt
.
Og så moralsk!
Fru Bernick
.
En sådan bog gier virkelig meget at tænke på.
Adjunkt Rørlund
.
Å ja; den viser os ad hvilke forunderlige veje for-
synet stundom fremmer sine hensigter. De{nn}tte
lille kristeligsindede ˹samfund˺ menighed tyr til urskovene
i det fjerne vesten for at leve i fred og endragt
som brødre og søstre mellem hverandre. Så kom-
mer verdsligsindede spekulanter og lægger en jern-
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r

bane tvers igennem den stille egn. Ved samfærselen
finder fristelser og fordærvelse indpas. Men så er
det at hin naturrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt at forlægge
banelinjen til et ganske andet dalføre. Og med
det sidste bortbrusende lokomotiv føler de{n}t lilleme-
˹samfund˺ nighed sig fra som befriet fra et larmfuldt og synd-
befængt dagværk og kan nu atter ånde i fred og sa-
bat-stilhed.
Dina
.
Men hvorledes går det de folk i det andet dalføre?
Adjunkt Rørlund
.
Kære barn, vi bør antage at det andet dalføre har
været ubeboet.
Enkefru Bernick
.
Hm; dette med jernbanen minder om den fare vi
var i ifjor. Da var det jo på et hængende hår at vi
skulde få jernbane herned til byen. Men det fik
da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.
Forsynet, fru Bernick! De kan være forvisset om
at {d}Deres søn var et redskab i en højeres hånd da
han nægted at tage sig af det påfund.
Fru Bernick
.
Ja, alting er forunderlig sammenkædet her i ver-
den. Det er vanskeligt at få rede på. Havde vi ik-
ke Dem, herr adjunkt –! Det er virkelig mere
end snildt af Dem at De vil ofre Deres fritid
på os.
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
Adjunkt Rørlund
.
Å hvad, – nu i skoleferierne –
Fru Bernick
.
Ja, ja; men det er nu et offer fra Deres side al-
ligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund

(flytter sin stol nærmere til damerne.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer De ikke
allesammen et offer for en god sags skyld? Og br
bringer De det ikke gerne og gladeligen? Således
skal det også være. Disse moralsk fordærvede, hvis
forbedring vi arbejder for, er at betragte som så-
rede soldater på en slagmark. De, mine damer,
er diakonisserne, de barmhjertige søstre, der
plukker charpi til disse ulykkelige tilskade-
komne, lægger forbindinger lindt om sårene, læ-
ger og heler dem –
Enkefru Bernick
.
Det må være en stor nådens gave at kunne se
alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende; men meget
kan også erhverves. Genvordigheder og hjemsøgel-
ser er en god skole. Jeg er viss på at der for Dem,
fru Bernick, er gået et både renere og smukkere
lys op, alt efter som Deres legemlige øjne sluktes.
Enkefru Bernick
.
Ak, tal ikke om det, herr adjunkt! Jeg må tilstå,
jeg er mangen gang verdslig nok til at ville bytte
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r

det indre lys bort, hvis jeg derved kunde få det
ydre igen.
Adjunkt Rørlund
.
Ja, se, det er anfægtelserne, kære frue! Det er li-
gesom jernbanetogene, der kom med hujende pas-
sagerer til den lille menighed i det fjerne ves-
ten. Men mod slige urolige gæster gælder det at
stænge døren. Og, i sandhed, hvad har De egentlig
tabt? Har De ikke meget mere vundet en skranke
imellem Dem og verden? Føler De Dem ikke
tryg her, hvor De sidder som en af støtterne for
vort lille velgørenheds-samfund? Sætter De virke-
lig så megen pris på det liv, De hører summe
hist udenfor? Der går menneskene i solskinnet
og sveder og tumler med sine små anliggender
og sine små sorger. Nej, da har vi det sande-
ligen bedre, vi, som sidder svalt herinde og ven-
der ryggen til den kant, hvorfra forstyrrelsen
kommer.
Enkefru Bernick
.
Ja, Gud, De har visst så fuldkommen ret –
Adjunkt Rørlund
.
Og i et hus, som dette; i et godt og rent hjem, hvor
familjelivet kommer tilsyne i sin smukkeste
skikkelse, – hvor fred og endrægtighed hersker
– – (til fru Bernick.) Hvad lytter De efter,
frue?
Fru Bernick
.
(vendt mod den forreste dør tilvenstre.)
Faksimile
legg: 1, blad: [4]v
Hvor højrøstede de blir derinde.
Adjunkt Rørlund
.
Er der noget særdeles påfærde?
Fru Bernick
.
Jeg ved ikke. Jeg hører der er nogen inde hos
min mand.
Enkefru Bernick
.
Hvem kan det være?
Fru Bernick
.
Nej, jeg ved sletikke –
Enkefru Bernick
.
Det er jo din fader, som taler så højt, Betty!
Fru Bernick
.
Ja, jeg synes også –
(Hilmar Tønnesen, med cigar i munden, kommer
ind ad døren tilhøjre men standser ved synet
af de mange damer.)
Hilmar Tønnesen
.
Å, om forladelse –!
(vil trække sig tilbage.)
Fru Bernick
.
Nej, Hilmar, kom kun nærmere! Du forstyr-
rer ikke. Var det noget du vilde?
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg vilde kun se indom. – Godmorgen, mine
damer! (til søsteren.) Er han her endnu?
Fru Bernick
.
Hvem?
Hilmar Tønnesen
.
Faksimile
legg: 1, blad: [5]r
Den gamle.
Fru Bernick
.
Ja, jeg hører far er inde hos Bernick. Jeg vid-
ste ikke –
Hilmar Tønnesen
.
Når jeg kunde skønne, hvad de vil med ham
Fru Bernick
.
Hvad er det da egentlig?
Hilmar Tønnesen
.
Å, det er nok dette jernbane-vrøvl igen.
Fru Bernick
.
Så?
Enkefru Bernick
.
Stakkels Karsten, skal han endne have flere u-
behageligheder –
Adjunkt Rørlund
.
Jeg trode sandelig den sag var både død og begra-
ven.
Hilmar Tønnesen
.
Ja, er den det ikke før, så blir den det nok idag.
Fru Bernick
.
Sagde far det?
Hilmar Tønnesen
.
Han? Tror du han havde rede på nogenting?
Men jeg mødte fuldmægtig Krap og han fortalte
at Bernick havde sendt bud til købmand Sand-
stad, til købmand Rasmussen, – «Rasmussen i
Bakken» – og til Mikkel Vigeland, – Hellig-Mikkel,
som de kalder ham –
Faksimile
legg: 1, blad: [5]v
Adjunkt Rørlund
.
Hm –
Hilmar Tønnesen
.
Om forladelse, herr adjunkt! – Og så havde han
havt bud efter gamle Tønnesen. Gud ved, hvor-
for han skulde være med.
Fru Rummel
.
Det er jo byens formandskab, herr kandidat!
Hilmar Tønnesen
.
Gamle Tønnesen sidder da ikke længere i for-
mandskabet.
Fru Holt
.
Ja, men det er de mænd, som fik sagen forhin-
dret ifjor.
Enkefru Bernick
.
Det var min søn, som fik sagen forhindret ifjor,
fru Holt! Jeg tror nok og at når noget skal gø-
res eller ikke gøres her i byen, så kommer
det an på Karsten.
Fru Holt
.
Ja, bevares; det er der naturligvis ingen tvivl om,
men –
Hilmar Tønnesen
.
Forresten har jeg sletikke imod at de begynder
at vrøvle igen; det blir ialfald en adspredelse.
Adjunkt Rørlund
.
Å, den slags adspredelser synes jeg man må kun-
ne undvære.
Hilmar Tønnesen
.
Faksimile
legg: 1, blad: [6]r
Ja, det er som man tar det. – Men jeg står
her og røger. Jeg beder damerne meget om for-
ladelse –
(går op mod havedøren.)
Enkefru Bernick
.
De må gerne r{y}øge; jeg synes det er en meget
god cigar –
Hilmar Tønnesen
.
Nej, det er en meget slet cigar. Der er ikke en
god cigar at opdrive i hele byen. Det er også
en af behagelighederne ved småstadslivet –
(blader i adjunktens bog.) «Samfundet i ursko-
ven». Hvad er nu det for noget sludder?
Fru Bernick
.
Gud, Hilmar, det må du ikke sige! Du har visst
ikke læst den bog.
Hilmar Tønnesen
.
Nej; og jeg agter heller ikke at læse den.
Fru Bernick
.
Du er nok ikke rigtig vel tilpas idag.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg er ikke.
Fru Bernick
.
Har du kanske ikke sovet godt inat?
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg har sovet meget slet. Jeg gik en tur igår-
aftes for min sygdoms skyld, og da traf jeg på
Evensen. Så drev vi op i klubben, og der blev
vi siddende til klokken halv et. Evensen for-
Faksimile
legg: 1, blad: [6]v

talte om en opdagelsesrejse til nordpolen. Det er
en umådelig fantasi det menneske har.
Fru Rummel
.
Nå, det bekom Dem da visst ikke godt.
Hilmar Tønnesen
.
Nej; jeg lå siden hele natten og vælted mig i halv-
søvne og drømte at jeg blev forfulgt af en væm-
melig hvalros. Uf, nu skriger han igen!
Fruerne
.
Hvem skriger?
Hilmar Tønnesen
.
Gamle Tønnesen, naturligvis. Han kan aldrig
moderere sin stemme og det gør mig så nervøs.
Adjunkt Rørlund
.
De andre er hellerikke lavmælte, synes mig.
Enkefru Bernick
.
Nu, det må jo også være ærgerligt for Karsten at
få den kedelige sag op igen.
Adjunkt Rørlund
.
Forhåbentlig viser han projektmagerne vinterve-
jen, så de holder sig i skindet herefter.
Fru Rummel
.
Ja, herr Bernick har rigtignok altid været byens
gode ånd –
Fru Holt
.
Ja, det må De nok sige, fru Rummel! Lige fra han
som ungt menneske kom hjem fra udlandet –
Enkefru Bernick
.
Ak ja, det var støjende tider.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
Fru Salvesen
.
Var her virkelig så slemt før?
Fru Rummel
.
Ja, det kan De tro, fru Salvesen! De kan prise
Dem lykkelig at De ikke bode her dengang; og De
også, herr adjunkt!
Enkefru Bernick
.
Ja, hvilke forandringer har ikke jeg oplevet! Når
jeg tænker tilbage på mine yngre dage –
Fru Bernick
.
Å, tænk blot en tolv–fjorten år tilbage. Gud, –
hvad var det ikke for et liv –? Alting gik op i for-
nøjelser. Dengang bestod både balforeningen og mu-
sikforeningen –
Marta
.
Og den dramatiske forening. Den kan jeg godt
huske.
Fru Rummel
.
Ja, det var der Deres stykke blev opført, herr
Tønnesen!
Hilmar Tønnesen

(i baggrunden.)
Å, hvad, hvad –!
Adjunkt Rørlund
.
Herr Tønnesens stykke?
Fru Salvesen
.
Var det ikke i det stykke, De fortalte mig, at
De havde spillet E elskerinde, fru Rummel?
Fru Rummel
.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v

(skotter efter adjunkten.)
Jeg? Det kan jeg virkelig ikke mindes, fru Sal-
vesen! Men jeg husker godt al den støjende sel-
skabelighed i familjerne.
Fru Holt
.
Ja, jeg ved såmæn de huse, hvor der var to sto-
re middage i ugen.
Fru Bernick
.
Og om sommeren, når de fremmede officerer lå
her på exercits –
Fru Holt
.
Uf, de fæle officerer!
Fru Bernick
.
– da havde vi både sejlture og landture –
Adjunkt Rørlund
.
– og det sågar om søndagene, efter hvad jeg har
ladet mig sige.
Fru Bernick
.
Ja, dengang forstod vi det ikke bedre. Vi syn-
tes endogså at det var uhyre morsomt.
Adjunkt Rørlund
.
Nå, for det naturlige menneske er jo deslige
ting også morsomme. Men det må vi se at
komme ud over, fru Bernick!
Enkefru Bernick
.
Forresten vil jeg sige at der var mange omstæn-
digheder, som på en måde undskyldte os.
Adjunkt Rørlund
.
Undskyldte –?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Enkefru Bernick
.
Ja, om ikke undskyldte, så dog i al fald – nå;
mændene havde i den tid lidet at bestille, og vi
fruentimmer næsten endnu mindre. Vi hav-
de huset at skøtte og intet andet. Ingen af vo-
re foreninger var den tid sat igang. Før De
kom hertil tænkte man jo ikke på sådant
noget.
Fru Bernick
.
Og dog var der alvorlige mennesker iblandt
imellem os dengang også.
Adjunkt Rørlund
.
Var der virkelig? Og hvem var så det?
Fru Bernick
.
Å, det var forskellige.
Enkefru Bernick
.
Betty tænker nok især på Lona Hessel –
Adjunkt Rørlund
.
Hessel? Er det den frøken Hessel, som le-
ver i udlandet?
Fru Bernick
.
Ja; der har hun levet i lang tid; lige siden –
Adjunkt Rørlund
.
Hvor længe, siger De?
Fru Bernick
.
Nej, jeg kan ikke huske det så nøje.
Fru Rummel
.
Gud, fru Bernick, kan De ikke huske,
hun rejste netop i de dage De havde bryllup?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
Fru Bernick
.
Nej, jeg husker det virkelig ikke.
Fru Holt
.
Hun flakker nok vidt omkring, både i Tysk-
land og Frankrig og Italien.
Enkefru Bernick
.
Ja, vi har ikke hørt fra hende på flere år.
Hun var langt ude beslægtet med min salig
mand, herr adjunkt! Men hun skriver al-
drig. Gud ved om hun har fundet fred nogen-
steds?.
Adjunkt Rørlund
.
Det tvivler jeg på, frue! Den fred, som vi ikke
har indeni os, finder vi neppe udenfor. Og mindst
i udlandet. Vi ser jo daglig, både af aviser og af
skrifter, hvorledes det står til derude. Tvivl og
gærende uro på alle kanter; ufred i sindene og u-
sikkerhed i alle forholde; opløsning i familje-
kredsene og omstyrtningslyster i det store sam-
fund. Nej, da bør vi nok herhjemme takke Gud
at vi har det, som vi har det! Vel vokser her
ugræs mellem grøden; men vi lever dog på en
jordbund, hvor der kan vokse noget, enten det
nu arter sig til det gode eller til det onde. –
Jeg skulde derfor, som sagt, meget tvivle på at
frøken Hessel derude i det fjerne har fundet
fred, dersom det var den, hun rejste efter.
Marta
.
Nu, det får vi kanske se, snarere end nogen tænker.
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
Fru Holt
.
Ja, hvem var det som fortalte at hun skulde
komme hjem isommer?
Fru Bernick
.
Å, det har været sagt så of mange gange. Det
blir visst ikke til noget.
Marta
.
Dennegang turde det dog blive til alvor.
Hilmar Tønnesen
.
Man kan mærke, frøken Bernick har med
telegrafen at gøre.
Fru Rummel
.
Ja, kommer hun hjem isommer, så vil hun
rigtignok finde stor og glædelig forandring. Hun
rejste jo netop i den allerværste tid, da byen stod
ligesom rent på ende. Det var den vinter Møl-
lers komedieselskab var her. Kan De ikke hu-
ske, fru Bernick, de spilled på sejlmager
Holms sal?
Fru Bernick
.
Jo, det er nok muligt.
Fru Holt

(med et blik til fru Rummel.)
Hm – hm!
Fru Rummel

(uden at bemærke det.)
Nej, det er ganske visst! Å, jeg husker det så
tydeligt, som om det var idag. Ja, den vinter
var her rigtignok kommers i byen. Var det
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v

ikke i det år at –?
Fru Holt

(som før.)
Hm –!
Fru Rummel

(bemærker det.)
Nej, det er sandt –. Jeg taler rent hen i tågen –
Fru Bernick
.
Men skulde vi ikke heller –?
Fru Salvesen
.
Ja, hvorledes hænger det egentlig sammen
med alle de gale historier fra den tid? Jeg
er jo så ny på stedet, så jeg sletikke har fåt
rede på –
Fru Rummel
.
Å, det var såmæn igrunden ingenting, fru
Salvesen!
Fru Holt
.
Søde Dina, ræk mig det linned der!
Fru Bernick
.
(på samme tid.)
Kære Dina, gå ud og bed Katrine bringe os
kaffeen på verandaen.
Marta
.
Jeg skal gå med dig, Dina!
(Dina og Marta går ud gennem den bagerste
dør til venstre.)
Fru Bernick
.
Og så får arbejdet hvile for en stund. Kom, lad
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r

mig hjælpe dig, kære moder! Vær så artig, mi-
ne damer!
(Hun leder den gamle frue ud på havetrappen.
Adjunkten og Hilmar Tønnesen tager ligeledes
plads derude. De øvrige damer har imidlertid
rejst sig og lægger sine håndarbejder sammen.)
Fru Rummel

(sagte.)
Gud, fru Salvesen, hvor De gjorde mig forskræk-
ket!
Fru Salvesen
.
Jeg!
Fru Holt
.
Ja, men det var rigtig Dem selv, som begynd-
te, fru Rummel!
Fru Rummel
.
Jeg? Nej, hvor kan De dog sige det, fru Holt?
Der kom da ikke et levende ord over min mund.
Fru Salvesen
.
Men hvad er det da?
Fru Rummel
.
Hvor kunde De tale om –? Tænk, – så De
da ikke at Dina var inde?
Fru Salvesen
.
Dina? Men, bevares vel, er der noget påfær-
de med –?
Fru Holt
.
Og så her i huset! Ved De da ikke at det
var fru Bernicks broder –?
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v
Fru Salvesen
.
Hvad han? Jeg ved jo slet ingen ting; jeg
er jo ganske ny –
Fru Rummel
.
Har De da ikke hørt at –? Hm; gå i for-
vejen du, Hilda!
Fru Holt
.
Gå du også, Netta! Og vær rigtig venlig mod
Dina, når hun kommer.
(Hilda og Netta går ud på havetrappen.)
Fru Salvesen
.
Nå, hvad var det så med fru Bernicks broder?
Fru Rummel
.
Ved De ikke, det var ham, som havde den
fæle historie?
Fru Salvesen
.
Har kandidat Tønnesen havt en fæl historie?
Fru Holt
.
Nej, ikke han, fru Salvesen! Det var den an-
den broder –
Fru Rummel
.
– den forlorne broder –
Fru Holt
.
– gamle Tønnesens yngste søn; en, som var
sømand. Han rømte til Amerika.
Fru Salvesen
.
Og han havde altså den fæle historie?
Fru Rummel
.
Ja; det var noget sådant –; hvad skal jeg kalde
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r

det? Det var noget sådant med Dinas moder.
Fru Holt
.
Madam Dorf var nemlig ved Møllers sel-
skab, skal De vide –
Fru Rummel
.
– og så kommer skuespiller Dorf hjem sent
en aften –
Fru Holt
.
– ganske uventet –
Fru Rummel
.
– og så finder han –; nej; det lar sig virkelig
ikke fortælle.
Fru Holt
.
Men vil De tænke Dem, – den unge Tønnesen
må springe ud af vinduet!
Fru Rummel
.
Ja, og det var endda et kvistvindu! Og var
det han rømte til Amerika.
Fru Salvesen
.
Å nej, å nej; hvilken ulykke at jeg ikke vidste –
{ H }Fru Holt
.
J{e}a, der kan De se, hvor varsomme vi må væ-
re. Den stakkels Dina kan jo ikke for at hendes
moder er en sådan en. Hun var dengang et barn
på en sex–syv år –
Fru Rummel
.
Hys, – der kommer hun! (højt.) Ja, den Di-
na, det er rigtig en flink pige! Nå, er du der,
Dina? Vi står her og lægger tøjet fra os.
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v
Fru Holt
.
Ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde Dina! Nu
skal det rigtig smage at få en liden kop tillivs.
(Marta og Dina har imidlertid hjulpet tjenes-
tepigen at bringe kaffetøjet ud på verandaen.
Damerne tager plads derude; de taler overvæt-
tes venligt til Dina. Lidt efter går hun ind
i forsalen og søger sit håndarbejde.)
Fru Bernick

(ude ved kaffebordet.)
Dina, vil ikke du også –?
Dina
.
Nej, tak; jeg vil ikke.
(Hun tager sit sytøj og sætter sig, med ryggen halvt
vendt imod arbejdsbordet. Fru Bernick og adjunkten
veksler nogle ord; et øjeblik efter går han ind
i forsalen.)
Adjunkt Rørlund

(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet:)
Dina!
Dina
.
Ja!
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor vil De ikke være derude?
Dina
.
Fordi de sidder og tænker på min moder. Hvorfor
kan de ikke tale om hende? Tale ondt om hende!
Men det gør de aldrig; de bare tænker og ynker, –
og det tåler jeg ikke!
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
Adjunkt Rørlund
.
De har et stridigt sind, Dina!
Dina
.
Ja!
Adjunkt Rørlund
.
Men hvorfor har De det?
Dina
.
Jeg er ikke anderledes.
Adjunkt Rørlund
.
Kunde De ikke prøve på at blive anderledes?
Dina
.
Nej; det vilde ikke nytte.
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor ikke?
Dina
.
(ser fast på ham.)
Jeg hører jo til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.
Fy, Dina!
Dina
.
Både jeg og mor hører til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.
Hvem kan have sagt Dem noget sådant?
Dina
.
Ingen har sagt noget; men de tænker det, – allesammen.
Adjunkt Rørlund
.
Denne mistro har jeg ofte sporet hos Dem. Hæn-
ger den sammen med at De undertiden går skjul-
te veje?
Faksimile
legg: 2, blad: [6]v
Dina
.
Hvad mener De med det?
Adjunkt Rørlund
.
Hvor var De henne sent igåraftes, Dina?
Dina

(bøjet over arbejdet.)
Ved De det også?
Adjunkt Rørlund
.
Hvor var De?
Dina
.
Hjemme.
Adjunkt Rørlund
.
Hjemme? De mener vel, hos Deres moder?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Jeg trode De havde Deres hjem her.
Dina
.
Ja, de har taget mig i huset.
Adjunkt Rørlund
.
På den betingelse at De ikke skal besøge Deres
moder.
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Og alligevel besøger De hende?
Dina
.
Jeg er ikke anderledes.
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
Hvorfor gør De det?
Dina
.
Det er morsommere hos hende.
Adjunkt Rørlund
.
Så?
Dina
.
Her i huset vilde jeg ikke være en dag længere,
dersom ikke De kom så ofte.
Adjunkt Rørlund
.
Sig mig, kære Dina, – hvorfor er De egentlig så ger-
ne sammen med mig?
Dina
.
Jeg tror det er fordi jeg lærer så meget smukt
af Dem.
Adjunkt Rørlund
.
Smukt? Kalder De det, jeg kan lære Dem, for
noget smukt?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Hvad forstår De da egentlig ved en smuk ting?
Dina
.
Det har jeg aldrig tænkt over.
Adjunkt Rørlund
.
Så tænk over det nu. Hvad forstår De ved en
smuk ting?
Dina
.
En smuk ting er det, som er stort, – og langt
borte.
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
Adjunkt Rørlund
.
Hm! Kære Dina, jeg er så inderlig bekymret
for Dem –
Dina
.
Kun det?
Adjunkt Rørlund
.
De ved dog visst godt, hvor usigelig kær De er
mig.
Dina
.
Men hvorfor siger De det så ikke? Dersom det
havde været Hilda eller Netta, så vilde De ikke
været bange for at lade nogen mærke det.
Adjunkt Rørlund
.
Å, De kan så lidet dømme om de tusend hensyn –.
Når en mand er sat til at være en støtte for det sam-
fund, han står i –. Hys; der kommer de!
(Hun ser et øjeblik på ham; derpå går hun ud på
havetrapen; adjunkten går ligeledes op mod baggrun-
den. I det samme kommer gamle Tønnesen stø-
jende ud fra herr Bernicks værelse.)
Mads Tønnesen

(i døren.)
Nej, nej, nej, siger jeg! Aldrig i verden, siger jeg!
Nu går jeg min vej, så sandt jeg heder Mads Tøn-
nesen!
(slår døren i.)
Hilmar Tønnesen

(på samme tid til fru Bernick.)
Der har vi ham. Farvel!
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
(vil skynde sig ud til højre.)
Mads Tønnesen
.
Hilmar! Min søn Hilmar, vent, så går vi
sammen! Nu sker her tegn og underlige gernin-
ger, Hilmar! Noget så galt har jeg fanden ri-
ve mig aldrig hørt!
Hilmar Tønnesen

(ved udgangsdøren.)
Hys; band dog ikke så fælt. Ser du ikke hvem
der sidder derude?
Mads Tønnesen
.
Nej, se, er gamlefruen der! (nærmere.) Godmor-
gen, frue!
Hilmar Tønnesen
.
Kom nu; kom nu!
Enkefru Bernick
.
Godmorgen, Tønnesen! Nå, er det så forbi?
Mads Tønnesen
.
Ja, nu er det nok snart forbi med os allesammen.
Jeg har aldrig hørt noget så urimeligt. Nu vil han
bygge jernbane alligevel!
Adjunkt Rørlund
.
Hvad for noget?
Enkefru Bernick
.
Hvem?
Mads Tønnesen
.
Deres søn, begribeligvis!
Fru Bernick
.
Men, kære far –?
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
De tre fruer
.
Nej, kan det være muligt –!
Mads Tønnesen
.
Nej, det er rent umuligt! Det går ikke; for han
vil bygge den for vore penge –
Enkefru Bernick
.
Nå, han vil vel bygge den for sine egne også.
Mads Tønnesen
.
Ja, han får gøre med sine egne penge, hvad
han vil; han har nok af de{t}m; og let har han for-
tjent dem. Men jeg, frue, som begyndte med to
tomme næver –
Hilmar Tønnesen

(fremdeles ved udgangsdøren.)
Hænder –
Mads Tønnesen
.
Jeg siger næver, min søn Hilmar! Ja-Gu’ var
de tomme dengang, frue; og skidne var de
også –
Hilmar Tønnesen
.
Uf da!
Mads Tønnesen
.
Men det er arbejdets ære, frue; og med de næ-
ver holder jeg fast på det, som jeg har svedet så
surt for –
Hilmar Tønnesen
.
Uf, uf, uf!
Mads Tønnesen
.
Jaha, jeg ved nok at folk i byen kalder mig
Faksimile
legg: 3, blad: [3]r

for Grævlingen; men {g}Grævlingen skal vise dem at
han har kløer, han! Er det ikke rigtigt, min
søn Hilmar?
Hilmar Tønnesen
.
Jo, kom nu bare; kom nu!
Mads Tønnesen
.
Jernbane! Ligesom ikke jeg vidste, hvorledes
det har sig med jernbanerne! Når et ungt men-
neske over i Amerika sætter sig ombord i en
jernbane, så er han borte for bestandig. – Men
hvorfor fanden kan du ikke komme, Hilmar?
Jeg er viss på, maden er på bordet for længe si-
den. – Farvel, frue; farvel, Betty; farvel, alle-
sammen!
(han og Hilmar går ud tilhøjre.)
Adjunkt Rørlund
.
Men dette rimer sig jo sletikke sam med at
herr Bernick ifjor –
Enkefru Bernick
.
Din fader må have taget fejl, Betty!
Fru Bernick
.
Ja, jeg kan ikke tænke mig andet.
(Købmændene Sandstad, ˹Rummel˺ Rasmussen og Vigeland
kommer ud fra værelset tilvenstre fulgt af gros-
serer Bernick, der har en bunke papirer i hånden.)
Grosserer Bernick
.
Ja, mine herrer, jeg betragter ikke dette som
noget endeligt afslag. Tag dog idetmindste papirer-
ne med Dem hjem og forsøg at sætte Dem nøjere
Faksimile
legg: 3, blad: [3]v

ind i mine beregninger.
Købmand Sandstad
.
Jeg er en ligefrem mand, jeg, herr Bernick, og jeg
siger iår som jeg sagde ifjor –
Grosserer Bernick
.
Men sagen er jo ikke den samme iår som ifjor.
Købmand Rasmussen
.
Nej, det er den ikke –
Købmand Sandstad
.
Ja, det får nu være som det vil; men ikke kan
jeg råde privatfolk til at vove sine penge på det-
te; og endnu mindre kan jeg være med på at be-
vilge af byens midler.
Købmand Rasmussen
.
Ikke jeg heller.
Købmand Vigeland
.
Og så frygter jeg for at det vil lede os ind udi verds-
lighed, herr Bernick! Nu er alle alvorlige menne-
skers sind rettet på at få det nye forsamlingshus
opført. Og vi må dog først og fremst tænke på de ånde-
lige behov.
Grosserer Bernick
.
Forstår sig, forstår sig, herr Vigeland; men –
Købmand Sandstad
.
Ja, De har valgt tiden så uheldigt, som vel muligt,
herr Bernick! Undskyld min ligefremhed; men
tænk bare på den svære storm, vi havde i Nordsøen
i forrige uge. Ingen kan vide, hvor store værdier
der er gåt tabt for byen; her kommer jo daglig
Faksimile
legg: 3, blad: [4]r

havarister ind –
Købmand Rasmussen
.
Ja, det var en svær storm –
Grosserer Bernick
.
Alt dette indrømmes; medn De ved at hovedlinjen
er under arbejde, og skynder vi os ikke med at fatte
beslutning nu, så blir det for sent; vi kan ikke
bagefter få nogen sidelinje herned. Det må De
vel betænke, mine herrer!
Købmand Sandstad
.
Nå, så får vi være den foruden.
Grosserer Bernick
.
Og det moralske ansvar vil De virkelig tage på
Dem? Skal vore store skovtrakter fremdeles ligge u-
tilgængelige? Husk dog på alle de righoldige malm-
lejer, som kunde tages i drift! Tænk på vasdragene
med det ene fossefald ovenfor det andet! Hvilken fa-
brikvirksomhed kunde ikke der komme istand?
Købmand Rasmussen
.
Ja, det kunde der.
Købmand Vigeland
.
Men alt det kom mere oplandet end byen tilgode,
herr Bernick!
Købmand Rasmussen
.
Ja, det er sandt.
Grosserer Bernick
.
Kære herr Vigeland, det kom samfundet tilgode;
og hvad der kommer samfundet tilgode, det vilde
også komme os tilgode. Derfor bør vi, som oplyste
Faksimile
legg: 3, blad: [4]v

borgere, støtte sagen med alle de kræfter, der står til
vor rådighed. Mænd, som De, kan dog umuligt være blin-
de for al den trivsel og fremgang, som ligger bagved
dette foretagende. Tag nu udkastet med Dem hjem.
Læs alle beregninger grundigt igennem. Sig til, hvis
der skulde findes nogen fejl i overslagene. Vær
så god, herr Sandstad!
Købmand Sandstad
.
Ja, tage dem kan vi jo gerne –
Købmand Rasmussen
.
Ja, det kan vi godt.
Købmand Vigeland
.
Jeg, for min part, siger nu hverken for eller imod –
Købmand Rasmussen
.
Ikke jeg heller.
Grosserer Bernick
.
Ja, ja, mine herrer, sov nu ialfald på det først.
Vi kunde kanske dog komme til enighed. Drøft
sagen med henblik på Deres egne og på samfundets
interesser; og når vi er kommen så vidt at vi kan
lægge den vel forberedt frem for almenheden, så
skal De se, den vil ikke på langt nær møde
de vanskeligheder, som De nu tror. – Ja, far-
vel, mine herrer! Jeg tør ikke længer holde på Dem.
De ved, vi har ikke lang tid til at fatte beslut-
ning i. God middag, herr Sandstad! Farvel, kære
herr Vigeland! Farvel, herr Rasmussen! Farvel,
farvel; hils så hjertelig hjemme!
(De tre herrer tager afsked og går ud tilhøjre.)
Faksimile
legg: 3, blad: [5]r
Grosserer Bernick

(der har fulgt dem til døren.)
Puh; så vidt kom vi dog!
Adjunkt Rørlund

(oppe ved havedøren.)
Ja, grossereren er virkelig kommen videre end ifjor.
Fru Bernick

(ligeledes ved havedøren.)
Men, Karsten, hvorledes hænger dette egentlig
sammen?
Grosserer Bernick
.
Å, kære Betty, hvad kan nu det interessere
dig?
Enkefru Bernick
.
Jo, Karsten, du må dog komme ud og fortælle
os –
Grosserer Bernick
.
Nej, kære gode moder, det er noget, som I ikke
kan sætte jer ind i.
Adjunkt Rørlund
.
De vil altså alligevel have en sidebane herned
til byen, herr grosserer?
Grosserer Bernick
.
Ja, nu skal De høre! De er en indsigtsfuld mand,
herr adjunkt, og ved naturligvis, hvad der før er pas-
seret i sagen –
Adjunkt Rørlund
.
Ja, jeg ved at en indlandsbane blev foretrukken
for en kystbane –
Faksimile
legg: 3, blad: [5]v
Grosserer Bernick
.
Ganske rigtig!
Adjunkt Rørlund
.
– og at De og byens øvrige fædre ifjor nægted bi-
drag til en sidebane herned.
Grosserer Bernick
.
Aldeles rigtig! Det forslag, som forelå ifjor var u-
antageligt. Det vilde have kostet en urimelig mæng-
de penge; man måtte have bygget tunneller og
broer og en hel del andet. Se, alt dette kan vi nu
undgå og få vor bane for en ualmindelig billig pris.
Adjunkt Rørlund
.
Men hvorledes det, herr grosserer?
Grosserer Bernick
.
Jo, det skal jeg sige Dem! – Ja, De må gerne høre
på, mine damer! – Nå! Kan De huske, herr ad-
junkt, at jeg en uges tid ivåres var fraværende på en
rejse opover i landet?
Adjunkt Rørlund
.
Ja; det var i Pintse-ugen.
Grosserer Bernick
.
Netop! Vårflommen var, som De ved, overordent-
lig stor iår og havde anrettet en hel del skade.
Således fik jeg blandt andet høre at Trangdals-elven
var gåt over sine bredder og at den løb ud i Trang-
dals-vandet gennem sit gamle leje. Dette slog mig
som et lyn! Jeg rejste derop; og hvad finder jeg?
Jo, ganske rigtig, – hele Trangdals-kløften nedover lig-
ger tør som en landevej, – Trangdals-kløften, ser De,
Faksimile
legg: 3, blad: [6]r

som netop havde været den afgørende naturhin-
dring imod sidebanen –
Adjunkt Rørlund
.
Det var da højst mærkværdigt.
Grosserer Bernick
.
Det var mere end mærkværdigt, herr adjunkt!
Jeg kom derop en søndags formiddag, og da jeg så-
dan med en gang fik blikket åbent for den u-
mådelige bærevidde af denne begivenhed, følte
jeg mig stemt næsten som til andagt. Denne na-
turomvæltning netop i den ellevte time –; var det
ikke tydeligt som om forsynet selv havde havt
en finger med i spillet?
Adjunkt Rørlund
.
Ja, det er så vanskeligt at dømme om –
Grosserer Bernick
.
Jeg er desværre ikke nogen udpræget religiøs mand;
men jeg har dog mine dybere øjeblikke iblandt; og
dette øjeblik var et sådant. Jeg så for mig de tu-
send lykkelige hjem, som nu kunde skabes ned-
over gennem ødemarkerne; jeg så vor by, der hid-
til har været næsten afstængt mod landsiden, med
engang sat i forbindelse med blomstrende oplands-
distrikter. Liv, velvære, fremgang på alle kanter!
De skal se, De vil ikke kunne kende Dem igen her
fra den dag det første banetog kommer brusende.
Er det ikke sandt, hvad jeg siger?
Enkefru Bernick
.
Jo, Karsten, det er det!
Faksimile
legg: 3, blad: [6]v
Fru Bernick
.
Og alt dette har du holdt skjult for os!
Grosserer Bernick
.
Å, kære, I vilde dog ikke kunnet sætte jer ind i –;
forretningssager bør man aldrig tale om før i det af-
gørende øjeblik. Men nu har jeg ingeniørernes be-
tænkning, – alle overslagene; – nu gælder det kun at få
de fornødne bidrag tegnet. Og det må og skal ske! Ja,
om jeg så skal sætte hele min tilværelse ind på den-
ne sag, så skal jeg drive den igennem!
Enkefru Bernick
.
Du er en mand, Karsten!
Fru Rummel
.
Ja, vi sad såmæn nylig og talte om at De var som
en god ånd for
byens gode ånd, herr Bernick!
Fru Holt
.
Nej, tænk, om vi skulde få jernbane her!
Ne {tta}Dina
.
Så kunde vi få køre på jernbane om søndagene.
Adjunkt Rørlund
.
Om søndagene?
Fru Rummel
.
Dina mener visst: om hverdagene.
Fru Salvesen
.
Tror De smørret vil blive billigere, hvis vi får
jernbane, herr Bernick?
Grosserer Bernick
.
Jernbanen vil bringe velfærd til hele det store sam-
fund; det er alt, hvad jeg kan sige for øjeblikket. Men
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r

4.

det er netop det, vi alle skal arbejde for. Er ikke De
enig med mig i det, herr adjunkt?
Adjunkt Rørlund
.
Hm; jeg er ingen forretningsmand, herr grosserer; og
det engere samfund, som jeg tilhører –
Grosserer Bernick
.
Det vil intet afbræk lide ved jernbanen; det tør jeg
forsikre Dem! Vort lille stræbsomme sted er, Gud ske
lov, bygget på en sund moralsk jordbund. Vi mænd
skal tage stødet af, og vore hustruer og døtre vil bli-
ve stående på den plads, som naturen har an-
vist dem. Tro De mig, vore rene hjem forstyrres
ikke så let, når blot kvinderne vedbliver at væ-
re, hvad de skal være. Virk De uforstyrret i vel-
dædighedens tjeneste, mine damer, og vær forres-
ten en støtte og en hygge for Deres nærmeste, således,
som min kære Betty og min kære gamle moder
er det for mig og Olaf. – Ja, hvor er {o}Olaf henne idag?
Fru Bernick
.
Å, nu i ferierne er det ikke muligt at holde ham
hjemme.
Grosserer Bernick
.
Så er han visst nede ved vandet igen. Du skal se,
han ender ikke før der sker en ulykke.
(Fuldmægtig Krap kommer fra højre.)
Fuldmægtig Krap
.
En havarist, herr Bernick!
Grosserer Bernick
.
Så? Et af byens skibe?
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
Fuldmægtig Krap
.
Nej, en stor Amerikaner; sprungen læk i Nord-
søen –
Grosserer Bernick
.
Bravo! Ja, men hør her – (går med fuldmæg-
tigen længere frem i forsalen.)
Kan vi tage imod
ham?
Fuldmægtig Krap
.
Ved ikke hvad jeg skal sige. Går snaus på værftet,
herr Bernick! Idag galt fat med boremaskinen i-
gen. Damphøvlen svigter også.
Grosserer Bernick
.
Hm, hm; jeg tror Aune aldrig lærer at arbejde
med maskiner.
Fuldmægtig Krap
.
Vil ikke lære det; har havt imod maskinerne
fra første stund vi fik dem.
Grosserer Bernick
.
Nå, det skal vi vel få bugt med. Men under
alle omstændigheder – Amerikaneren må vi ikke
lade gå fra os. Hvad er det for et skib?
Fuldmægtig Krap
.
Bark «Indian Girl» af New-York. Destineret
med farvetræ fra Brasilien til Glasgow; fordrevet
under Jylland; – overhændigt vejr, herr Bernick!
Grosserer Bernick
.
Og kaptejnen?
Fuldmægtig Krap
.
Kaptejnen gåt overbord; var drukken. Styrman-
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r

den tilkøjs – i delirium. Kommandoen taget af
en passager – sømand. Blev nu nys slæbt ind af
Hamburger-dampskibet.
Grosserer Bernick
.
Er Hamburger-dampskibet allerede kommet?
Fuldmægtig Krap
.
Nu netop. Vær så god, – Amerikanerens kort.
Grosserer Bernick

(læser:)
«Captn John Tennyson. New-Orleans». Altså fra
sydstaterne. Ja, De får se at gå ham tilhånde på bed-
ste måde, herr Krap!
Fuldmægtig Krap
.
Skal ske, herr grosserer!
Grosserer Bernick
.
Og hør, – endnu et: ved De om sagfører Busk er
kommen tilbage?
Fuldmægtig Krap
.
Ikke kommen endnu.
(han går ud til højre.)
Fru Bernick

(på verandaen.)
Godt nyt, Karsten?
Grosserer Bernick
.
Forretninger, kære! Du må være forberedt på at
tage imod en amerikansk kaptejn til middag.
(Olaf Bernick med et fiskesnøre i hånden kom-
mer løbende opad gaden og ind gennem haveporten.)
Olaf
.
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
Mama, mama, jeg har været nede og set på
dampskibet! Ved du, hvem der var ombord?
Fru Bernick
.
Jeg tænker, det var en amerikansk kaptejn.
Olaf
.
Nej, Amerikanerne var ombord i sit eget skib; men
tante Lona kom med dampskibet.
Fru Bernick
.
Hvad siger du!
Olaf
.
Jo, mama; jeg har både set hende og talt med hende.
Grosserer Bernick
.
Nu lyver du, Olaf!
Olaf
.
Nej, jeg lyver ikke!
Grosserer Bernick
.
Jo, du gør; du kender hende jo ikke.
Olaf
.
Nej, men Evensen var også nede på bryggen, og han
kendte hende.
Fru Bernick

(hen for sig.)
Ja så!
Fru Rummel
.
Nej, tænk, – så kom hun dog hjem alligevel!
Fru Holt
.
Ja, hvad sagde jeg, fru Rummel?
(Mange passagerer kommer opover gaden.)
Fru Rummel
.
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r
Se, se! Ja, så sandelig, – der har vi hende
lyslevende!
(Frøken Hessel, i elegant rejsedragt, med ta-
ske og plaid over skuldren og en vadsæk i hån-
den, kommer opover gaden.)
Fru Bernick
.
Ja, det er hende! (løber ned til haveporten.) Lo-
na, Lona! Velkommen hjem!
Frøken Hessel
.
Nej, se – goddag, Betty! (råber op til verandaen:)
Goddag, gamle tante!
Fru Bernick
.
Men kom dog indenfor!
Frøken Hessel
.
Tak, siden, siden; først må jeg op i hotellet og
få vasket mig ren fra øverst til nederst. På damp-
skibet blir man skiden som et svin. Au revoir!
(hun går videre opad gaden.)
Enkefru Bernick
.
Uforandret, – ikke sandt, Betty?
Fru Bernick
,
(der ser efter hende.)
Jo; – og dog ikke.
Adjunkt Rørlund
.
Den dame forekom mig noget ukvindelig.
Fru Holt
.
Hvilket underligt snit hun havde på sin kjo-
le, fru Rummel!
Fru Rummel
.
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v
Ja, men lagde De mærke til hendes hat, fru Holt?
Olaf

(i haven.)
Hejsan, mama, der kommer alle Amerikanerne!
Fru Rummel
.
Nej, se de gale mennesker; de går med et stort
flag –
Fru Holt
.
Uf, jeg tror der er både brune og sorte iblandt dem.
Fru Salvesen
.
Kaptejnen er næsten den fæleste; han har et rigtigt
røveransigt.
Adjunkt Rørlund
.
Ja, den karl er nok istand til allehånde.
Grosserer Bernick
.
Udlændinger, herr adjunkt; man må ikke tage
det så nøje.
(Kaptejn Tennyson og hans mandskab, nogle med
guitarer og mandoliner, og med det amerikanske
flag i spidsen, kommer opover gaden, fulgt af en
flok børn og lediggængere.)
Grosserer Bernick

(hilser fra trappen og råber:)
Good morning, master Tennyson! This way, if
you please, sir! I am master Bernick!
Kaptejn Tennyson

(svinger huen og råber:)
Very well, Karsten; but first three hurrah for
the old Grævling!
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r
(hele flokken går imidlertid videre.)
Grosserer Bernick

(farer tilbage.)
Ah!
Enkefru Bernick

(med et udråb.)
Hvem talte der?
Marta

(gør uvilkårligt et skridt fremad og råber:)
Johan –!
Fru Bernick
.
Jesus, – det var min broder!
Fru Rummel
.
Ja, så sandt jeg lever, tror jeg ikke også –
Grosserer Bernick

(har fattet sig og siger roligt:)
Det var Johan Tønnesen. Hvad så videre?
Fru Holt
.
Nej, hvilken overraskelse! Og hvor godt han så ud!
Fru Salvesen
.
Og hvor det skæg klædte ham, fru Bernick!
Fru Bernick

(hen for sig.)
Johan og Lona, – på en dag –
Enkefru Bernick
.
Ja, er det ikke som spøgelser fra gamle dage? Hør,
nu synger de! Hvor det fylder luften. Hvor det
klinger ud over vor stille by –
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v
Og det midt i middagstimen! Bordbønnen
forstyrres i alle de stille hjem. Se, se, alvorlige
mænd løber til vinduerne med servietter under
hagen –
Olaf

(i haven.)
Mama, nu råber Amerikanerne hurra uden-
for hos bedstepapa!
Adjunkt Rørlund
.
Hurra? Ja, virkelig! Det er altså den forlorne
søns hjemkomst. Ikke sønderknust; ikke med an-
gerens tårer, men med frække skrål, med letfær-
dige sange –! Mine kære veninder, vi bør ikke væ-
re vidner til dette. Ind til vort arbejde igen!
Fru Bernick
.
Ja, kom, kom!
(Alle damerne går ind i forsalen og tager plads om
bordet.)
Adjunkt Rørlund

(stænger havedøren.)
Se så; en skranke mellem os og letsindet –
Fru Rummel
.
Ikke se ud, Hilda!
Fru Holt
.
Ikke du heller, Netta!
Adjunkt Rørlund
.
– og et slør for usømmeligheden –
(han ruller forhængene ned så værelset blir halvmørkt.)
Grosserer Bernick
.
Faksimile
legg: 4, blad: [5]r
De gør Dem formegen møje, herr adjunkt! Vi
er dog så vel vant til optøjer af fremmede søfolk –
Adjunkt Rørlund
.
Af fremmede, – ja, det får så være. Men han, som
nu igen pludselig dukker op iblandt os, og som på
en så betegnende måde giver sin hjemkomst
tilkende –; ja, i et almindeligt hus vilde jeg ikke
udtale mig så uforbeholdent; men indenfor dis-
se mure ved jeg at der råder hensyn, som vejer
mere end et tilfældigt slægtskab –
Grosserer Bernick
.
Ja, ja, ja, vær De trøstig –; vort lille samfund –
det har sine støtter, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.
Støtter, som har ståt sin prøve, herr grosserer!
Jeg ved det, jeg ved det. De har før engang sat en
stopper for udskejelserne her på stedet –
(Døren tilhøjre rives op og frøken Hessel kommer
ilsomt ind.)
Frøken Hessel
.
Nej, jeg kunde ikke vente længer! Her har I mig,
kære venner!
Fru Bernik
.
Lona!
Enkefru Bernick
.
Lone, – min kære pige!
Fruer{ <...> }ne Holt og Rummel
.
Frøken Hessel!
Frøken Hessel
.
Faksimile
legg: 4, blad: [5]v
Ja, se bare ikke på mig; for storvasken blev der
ingenting af. Så snart jeg fik høre hvem Ame-
rikaneren var –; men I ved det nok ikke, lader
det til?
Fru Bernick
.
Ak, jo desværre!
Frøken Hessel
.
Desværre? Er der hændt noget galt? I sidder her
i tusmørke? Og syr på noget hvidt? Det er da ik-
ke dødsfald i familjen?
Adjunkt Rørlund
.
Min frøken, De befinder Dem her i foreningen
for de moralsk fordærvede.
Frøken Hessel
.
Hvad siger De! Disse pene stilfærdige damer skulde
være –?
Fru Rummel
.
Nej, nu må jeg sige –!
Frøken Hessel
.
Ah, forstår, forstår! Men ved I hvad, de moralsk
fordærvede må s’gu vente en dags tid; de blir ikke
værre for det; en glædesstund som denne –
Adjunkt Rørlund
.
En glædesstund? Ved De ikke at gamle Tønne-
sens forlorne søn er kommen hjem?
Frøken Hessel
.
Skal den forlorne søn modtages med bededags-
ansigter? Hvorledes læser De Deres bibel, herr pastor?
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 4, blad: [6]r
Jeg er ikke pastor –
Frøken Hessel
.
Nå, så blir De det visst. – Men fy for pokker,
alt dette linned lugter som ligsvøb. Kom og hjælp
mig, fætter Karsten; vi må have døre og vin-
duer op.
Fru Bernick
.
Men, Lona, hvad gør du –?
Adjunkt Rørlund
.
Men, herr grosserer –?
Grosserer Bernick
.
Jo, undskyld; det er virkelig noget kvalmt
herinde.
Frøken Hessel

(ruller persiennerne op.)
Og så det fulde dagslys ind. Se så! Nu er vi
kommen op af gravkælderen. Se, se; hele byen er
på benene! Og hør, hvor de spiller og synger i solskin-
net, disse fremmede! Det er ægte mennesker, – sol-
fyldte som sydfrugter. Ak, hvor det er skade, kære
tante, at De med Deres dårlige øjne ikke kan
se alt det dejlige liv –
Enkefru Bernick
.
Tal om det, min kære pige så ser jeg det.
Adjunkt Rørlund
.
(idet han samler sin bog sin hat og sine handsker
sammen:)
Ja, mine damer, jeg tror ikke her er stemning
for at arbejde videre idag; men imorgen kommer
Faksimile
legg: 4, blad: [6]v

vi jo sammen igen.
Frøken Hessel

(idet de fremmede damer rejser sig for at tage
afsked:)
Ja, lad os det. Jeg skal være på pletten.
Adjunkt Rørlund
.
De? Med tilladelse, frøken, hvad vil De gø-
re i vor forening?
Frøken Hessel
.
{L}Åbne alle døre og vinduer på vid væg, herr pastor!

Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
7
[HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.]
Første akt.
En rummelig forsal i grosserer Ber-
nicks hus. I forgrunden tilvenstre fø-
rer en dør ind til grossererens værel-
se; længere tilbage på samme væg er
en lignende dør. Midt på den mod-
satte væg en større indgangsdør. Væg-
gen i baggrunden er næsten helt af
spejlglas med en åben dør ud til en
bred havetrappe, hvorover er spændt
et solsejl. Nedenfor trappen ses en
del af haven, der indhegnes af et git-
ter med en liden indgangsport. U-
denfor og langsmed gitteret løber en
gade, der på den modsatte side er
bebygget med små lysmalede træhu-
se. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da for-
bi henne i gaden; man standser og
samtaler; der handles i en på hjørnet
liggende krambod o. s. v.)
Inde i forsalen sidder omkring et
bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder fru Bernick. Ved hendes
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v

venstre side sidder fru Holt og Netta,
dernæst fru Rummel og Hilda. Til høj-
re sidder fru Salvesen, frøken Bernick
og Dina Dorf. Alle damerne er beskæf-
tigede med håndarbejde. På bordet
ligger store bunker af halvfærdigt og
tilklippet linned samt andre beklæd-
ningsstykker-genstande. Længere tilba-
ge, ved et lidet bord, hvorpå to blomster-
potter og et glas sukkervand, sidder ad-
junkt Rørlund og forelæser af en bog
i guldsnit, dog således at kun enkelte
ord bliver hørlige for tilskuerne.)
Adjunkt Rørlund

(klapper bogen sammen.)
Se så, mine kære tilhørerinder, der-
med er det ude.
Fru Rummel
.
Ak, hvilken dejlig fortælling!
Fru Holt
.
Og så moralsk!
Fru Bernick
.
En sådan bog gir virkelig meget at
tænke på.
Adjunkt Rørlund
.
Å ja; den viser os ad hvilke forunder-
lige veje forsynet stundom fremmer si-
ne hensigter. Denne lille kristeligsin-
dede menighed tyr til urskovene i det
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r

8

fjerne Vesten for at leve et fredens liv som
brødre og søstre mellem hverandre. Så
kommer verdsligsindede spekulanter og
lægger en jernbane tvers igennem den
stille egn. Men så er det at hin na-
turrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt
at forlægge banelinjen til et ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbru-
sende lokomotiv føler den lille menig-
hed sig som befriet fra et larmfuldt og
syndbefængt dagværk og kan nu atter ån-
de i fred og sabbatstilhed.
Dina
.
Men hvorledes går det de folk i
det andet dalføre?
Adjunkt Rørlund
.
Kære barn, vi bør antage at det
andet dalføre har været ubeboet.
Fru Rummel
.
Hm; dette med jernbanen minder
så om al den opstyr her var ifjor.
Fru Holt
.
Ja, det var jo på et hængende hår
at vi skulde fåt jernbane herned til
byen.
{B}Fru Bernick
.
Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Forsynet, fru Bernick! De kan være
forvisset om at Deres mand var et red-
skab i en højeres hånd da han nægted
at tage sig af det påfund.
Frøken Bernick
.
Ja, det var nu forresten af rent praktiske
hensyn at han ikke vilde –
Fru Bernick
.
Å, Marta, hvad forstår vi kvinder at døm-
me om det? Havde vi ikke Dem, herr
adjunkt –! Det er virkelig mere end
adju
snildt af Dem at De vil ofre Deres fri-
tid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Skulde jeg ikke det? Jeg holder for at hånd-
arbejde altid bør krydres af gavnlig læsning
eller samtale; og desuden nu i skolefe-
rierne –
Fru Bernick
.
Ja, ja; det er nu et offer fra Deres side al-
ligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.
(flytter sin stol nærmere til damerne.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer De
ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og
gladeligen? Disse moralsk fordærvede,
hvis forbedring vi arbejder for, er at be-
tragte som sårede soldater på en slag-
mark. De, mine damer, er diakonisserne,
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r

9

de barmhjertige søstre, der plukker charpi
til hine ulykkelige tilskadekomne, læg-
ger forbindingen lindt om sårene, læger
og heler dem –
Fru Bernick
.
Det må være en stor nådens gave at
kunne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Det gælder kun
at se tingene i lys af en alvorlig livsgerning.
Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick?
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
1
[HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.]
Første akt.
(En rummelig forsal i grosserer
Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre
fører en dør ind til grossererens væ-
relse; længere tilbage på samme væg
er en lignende dør. Midt på den
modsatte væg er en større indgangs-
dør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud
til en bred havetrappe, hvorover er
spændt et solsejl. Nedenfor trappen
ses en del af haven, der indhegnes
af et gitter med en liden indgangs-
port. Udenfor og langsmed gitteret lø-
ber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træ-
huse. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da for-
bi henne i gaden. man standser og
samtaler; der handles i en på hjørnet
liggende krambod o. s. v.)
(Inde i forsalen sidder omkring et
bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder fru Bernick. Ved
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v

hendes venstre side sidder fru ˹Vigeland˺ Holt
og Netta, dernæst fru Rummel og Hil-
da. Til højre sidder fru Salvesen,
frøken Bernick og Dina Dorf. Al-
le damerne er beskæftigede med hånd-
arbejde. På bordet ligger store bunker
af halvfærdigt og tilklippet linned
samt andre beklædnings-genstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvor-
på to blomsterpotter og et glas suk{r}ker-
vand, sidder adjunkt Rørlund og
forelæser af en bog i guldsnit, dog så-
ledes at kun enkelte ord bliver hør-
lige for tilskuerne.)
(En liden stund efter kommer skibs-
bygmester Aune stilfærdigt ind gen-
nem døren tilhøjre; der indtræder no-
gen forstyrrelse i læsningen; fru Ber-
nick nikker til ham og peger mod
døren tilvenstre; læsningen fortsæt-
tes; Aune går sagte hen og banker et
par gange dæmpet og med mellemrum
på grossererens dør. Fuldmægtig Krap,
med hat i hånden og papirer under
armen, kommer ud fra værelset.)
Fuldmægtig Krap
.
Nå, er det Dem, som banker?
Bygmester Aune
.
Grossereren har havt bud efter mig.
Fuldmægtig Krap
.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
2
Har så; men kan ikke modtage
Dem; har overdraget til mig at –
Bygmester Aune
.
Til Dem? Jeg vilde nok helst –
Fuldmægtig Krap
.
– overdraget til mig at sige Dem
det. De må holde op med disse lørdags-
foredrag for arbejderne.
Bygmester Aune
.
Så? Jeg tænkte dog jeg måtte bruge
min fritid –
Fuldmægtig Krap
.
De må ikke bruge Deres fritid til at
gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden.
Sidst lørdag har De talt om den skade,
arbejderne skal have af vore nye ma-
skiner og af den nye arbejdsmåde på
værftet. Hvorfor gør De det?
Bygmester Aune
.
Det gør jeg for at støtte samfundet –
Fuldmægtig Krap
.
Det var mærkeligt! Grossereren si-
ger at det er samfundsopløsende –
Bygmester Aune
.
Mit samfund er ikke grossererens
samfund, herr fuldmægtig! Som for-
mand i arbejdersamfundet må jeg –
Fuldmægtig Krap
.
De er først og fremst formand på gros-
serer Bernicks værft! De har først og
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v

fremst at gøre Deres skyldighed imod
det samfund, som kaldes grosserer Ber-
nicks firma; for det er vi allesammen
medlemmer af. Ja, nu ved De, hvad
grossereren havde at sige Dem.
Bygmester Aune
.
Grossereren vilde ikke have sagt det på
den måde, herr fuldmægtig! Men jeg
skønner nok, hvem jeg har at takke
for dette her. Det kan jeg takke Dem
for, herr fuldmægtig! De har aldrig kun-
net glemme en viss anledning –
Fuldmægtig Krap
.
Anledning, – anledning? Jeg ved ikke
hvad De sigter til med anledninger.
Men nu kender De grossererens me-
ning. Altså, basta! Vil De så gå ned
på værftet igen; det kan visst behøves;
jeg kommer selv derned om lidt. – Om
forladelse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven
og nedad gaden. Bygmester Aune går
stille ud til højre. Adjunkten, der un-
der det foregående har fortsat læsnin-
gen, er straks efter færdig med bogen og
klapper den sammen.)
Adjunkt Rørlund
.
Se så, mine kære tilhørerinder, der-
med er det ude.
Fru Rummel
.
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r
3
Ak, hvilken dejlig fortælling!
Fru Holt
.
Og så moralsk!
Fru Bernick
.
En sådan bog gir virkelig meget at
tænke på.
Adjunkt Rørlund
.
Å ja; den viser os ad hvilke forunder-
lige veje forsynet stundom fremmer
sine hensigter. Dette lille kristeligsin-
dede samfund tyr til urskovene i
det fjerne Vesten for at leve et fredens liv
som brødre og søstre mellem hverandre.
Så kommer verdsligsindede spekulan-
ter og lægger en jernbane tvers igennem
den stille egn. Men så er det at hin
naturrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt
at forlægge banelinjen til et { <...> }ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbru-
sende lokomotiv føler det lille sam-
fund sig som befriet for et larmfuldt
og syndbefængt dagværk og kan atter
ånde i fred og sabbatstilhed.
Dina
.
Men hvorledes går det de folk i
det andet dalføre?
Adjunkt Rørlund
.
Kære barn, vi bør antage at det an-
det dalføre har været ubeboet.
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
Fru Rummel
.
Hm; dette med jernbanen minder så
om alt det opstyr her var ifjor.
Fru Holt
.
Ja, det var jo på et hængende hår at
vi skulde fåt jernbane herned til byen.
Fru Bernick
.
Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.
Forsynet, fru Bernick! De kan være
forvisset om at Deres mand var et red-
skab i en højeres hånd, da han næg-
ted at tage sig af det påfund.
Frøken Bernick
.
Ja, det var nu forresten af rent prak-
tiske hensyn at han ikke vilde –
Fru Bernick
.
Å, Marta, hvad forstår vi kvinder at
dømme om det? Det er alting så for-
underlig sammenkædet her i verden.
Havde vi ikke Dem, herr adjunkt –!
Det er virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Skulde jeg ikke det? Jeg holder for at
håndarbejde altid bør krydres af gavn-
lig læsning eller samtale; og desuden
nu i skoleferierne –
Fru Bernick
.
Ja, ja; det er nu et offer fra Deres
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r

4

side alligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.
(flytter sin stol nærmere.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Brin-
ger De ikke allesammen et offer for en
god sags skyld? Og bringer De det ik-
ke gerne og gladeligen? Disse moralsk
fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater
på en slagmark. De, mine damer, er
diakonisserne, de barmhjertige søstre,
der plukker charpi til hine ulykkelige
tilskadekomne, lægger forbindingen lindt
om sårene, læger og heler dem –
Fru Bernick
.
Det må være en stor nådens gave
at kunne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende;
men meget kan også erhverves. Det
gælder kun at se tingene i lys af en
alvorlig livsgerning. Ja, hvad siger
nu De, frøken Bernick?
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
1.
[HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.]
Samfundets støtter.
Skuespil
i
{fem}fire akter
1877.
Faksimile
Faksimile
Samfundets støtter.
Faksimile
Personerne:
Karsten Bernick, konsul.
Fru Bernick, hans hustru.
Olaf, deres søn, 13 år gammel.
Frøken Marta Bernick, konsulens søster.
Johan Tønnesen, fru Bernicks yngre broder.
Frøken Hessel, hendes ældre halvsøster.
Hilmar Tønnesen, fru Bernicks fætter.
Adjunkt Rørlund.
Grosserer Rummel.
Fru Rummel, hans hustru.
Købmand Vigeland.
Købmand Sandstad.
Postmester Holts frue.
Doktor
Frøken Rummel.
Frøken Holt.
Fuldmægtig Krap.
Skibsbygger Aune.
Faksimile
1.
[Forfatternote: 14.3.77.]
Første akt.
(En rummelig forsal i grosserer Bernicks
hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør
ind til grossererens værelse; længere til-
bage på samme væg er en lignende dør.
Midt på den modsatte væg er en større
indgangsdør. Væggen i baggrunden er næ-
sten helt af spejlglas med en åben dør ud
til en bred havetrappe, hvorover er spændt
et solsejl. Nedenfor trappen ses en del af
haven, der indhegnes af et gitter med en
liden indgangsport. Udenfor og langsmed
gitteret løber en gade, der på den modsat-
te side er bebygget med små lysmalede
træhuse. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da forbi
henne i gaden; man standser og samtaler;
der handles i en på hjørnet liggende krambod o:
s: v:)
(Inde i forsalen sidder omkring et bord
en forsamling af damer. Midt for bordet
sidder fru Bernick. Ved hendes venstre side
Faksimile

sidder fru Vigeland og Netta; dernæst fru
Rummel og Hilda. Til højre sidder fru
Sandstad, frøken Bernick og Dina Dorf.
Alle damerne er beskæftigede med håndar-
bejde. På bordet ligger store bunker af halv-
færdigt og tilklippet linned samt andre be-
klædningsgenstande. Længere tilbage, ved
et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et
glas sukkervand, sidder adjunkt Rørlund
og forelæser af en bog i guldsnit, dog således
at kun enkelte ord bliver hørlige for til-
skuerne.)
(En liden stund efter kommer skibs-
bygmester Aune stilfærdigt ind gennem
døren tilhøjre; der indtræder nogen forstyr-
relse i læsningen; fru Bernick nikker
til ham og peger mod døren tilvenstre;
Aune går sagte hen og banker et par gan-
ge dæmpet og med mellemrum på gros-
sererens dør. Fuldmægtig Krap, med hat
i hånden og papirer under armen, kom-
mer ud fra værelset.)
Fuldmægtig Krap
.
Nå, er det Dem, som banker?
Bygmester Aune
.
Grossereren har havt bud efter mig.
Fuldmægtig Krap
.
Har så; men kan ikke modtage Dem;
Faksimile

har overdraget til mig at –
Bygmester Aune
.
Til Dem? Jeg vilde nok helst –
Fuldmægtig Krap
.
– overdraget til mig at sige Dem det.
De må holde op med disse lørdags-foredrag
for arbejderne.
Bygmester Aune
.
Så? Jeg tænkte dog, jeg måtte bruge min
fritid –
Fuldmægtig Krap
.
De må ikke bruge Deres fritid til at
gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden. Sidst
lørdag har De talt om den skade, arbejderne
skal have af vore nye maskiner og af den
nye arbejdsmåde på værftet. Hvorfor gør
De det?
Bygmester Aune
.
Det gør jeg for at støtte samfundet –
Fuldmægtig Krap
.
Det var mærkeligt! Grossereren siger
at det er samfundsopløsende –
Bygmester Aune
.
Mit samfund er ikke grossererens sam-
fund, herr fuldmægtig! Som formand i
arbejdersamfundet må jeg –
Fuldmægtig Krap
.
De er først og fremst formand på gros-
Faksimile

serer Bernicks værft! De har først og fremst
at gøre Deres skyldighed imod det samfund,
som kaldes grosserer Bernicks firma; for
det er vi allesammen medlemmer af. Ja,
nu ved De, hvad grossereren havde at si-
ge Dem.
Bygmester Aune
.
Grossereren vilde ikke have sagt det på den
måde, herr fuldmægtig! Men jeg skønner nok
hvem jeg har at takke for dette her. Det
kan jeg takke Dem for, herr fuldmægtig!
De har aldrig kunnet glemme en viss an-
ledning –
Fuldmægtig Krap
.
Anledning, – anledning? Ved ikke, hvad
De sigter til med anledninger. Men nu
kender De grossererens mening. Altså, ba-
sta! Vil De så gå ned på værftet igen;
det kan visst behøves. Jeg kommer selv derned
om lidt. – Om forladelse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven
og nedad gaden. Bygmester Aune går
stille ud til højre. Adjunkten, der under
det foregående har fortsat læsningen, er
straks efter færdig med bogen, og klapper
den sammen.)
Adjunkt Rørlund
.
Se så, mine kære tilhørerinder, dermed
Faksimile

er det ude.
Fru Rummel
.
Ak, hvilken dejlig fortælling!
Fru Vigeland
.
Og så moralsk!
Fru Bernick
.
En sådan bog gir virkelig meget at tæn-
ke på.
Adjunkt Rørlund
.
Å ja, den viser os ad hvilke forunderlige
veje forsynet stundom fremmer sine hen-
sigter. Dette lille kristeligsindede samfund
tyr til urskovene i det fjerne Vesten for
at leve et fredens liv som brødre og søstre
mellem hverandre. Så kommer verdsligsin-
dede spekulanter og lægger en jernbane
tvers igennem den stille egn. Men så er
det at hin naturrevolution indtræffer på et
langt bortliggende sted og gør det nødven-
digt at forlægge banelinjen til et ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbrusende
lokomotiv føler det lille samfund sig som
befriet for et larmfuldt og syndbefængt dag-
værk og kan atter ånde i fred og sabbatstil-
hed.
Dina
.
Men hvorledes går det de folk i det an-
det dalføre?
Faksimile
Adjunkt Rørlund
.
Kære barn, vi bør antage at det andet
dalføre har været ubeboet.
Fru Rummel
.
Hm; dette med jernbanen minder så liv-
agtigt om alt det opstyr her var ifjor.
Fru Vigeland
.
Ja, det var jo på et hængende hår at vi
skulde fåt jernbane herned til byen.
Fru Bernick
.
Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.
Forsynet, fru Bernick! De kan være forvisset
om at Deres mand var et redskab i en højeres
hånd, da han nægted at tage sig af det påfund.
Fru Bernick
.
Og alligevel fik han høre så meget ondt i
aviserne. – Men vi glemmer rent at takke Dem,
herr adjunkt! Det er virkelig mere end snildt
af Dem at De ofrer så megen tid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Å hvad, nu i skoleferierne –
Fru Bernick
.
Ja, ja, det er virkelig et offer alligevel, herr ad-
junkt!
Adjunkt Rørlund

(flytter sin stol nærmere.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer
Faksimile

De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og gla-
deligen? Disse moralsk fordærvede, hvis
forbedring vi arbejder for, er at betragte som
sårede soldater på en slagmark. De, mi-
ne damer, er diakonisserne, de barm-
hjertige søstre, der plukker charpi til
disse ulykkelige tilskadekomne, lægger
forbindingen lindt om sårene, læger og he-
ler dem –
Fru Bernick
.
Det må være en stor nådens gave at
kunne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.
Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Det gælder kun
at se tingene i lys af en alvorlig livsgerning.
Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick?
Finder ikke De at De har fåt ligesom et fastere
grundlag at stå på siden De ofred Dem for sko-
legerningen?
Marta
.
Ak, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Tidt,
når jeg går der i skolestuen, ønsker jeg at jeg hav-
de vinger og kunde flyve langt bort.
Adjunkt Rørlund
.
Ja, se, det er anfægtelserne, kære frøken!
Det er ligesom jernbanetogene, der kom med
Faksimile

hujende passagerer til den lille menighed
i det fjerne Vesten. Men mod slige urolige
gæster gælder det at stænge døren. Og sætter
De da virkelig så megen pris på det liv, De
hører summe hist udenfor? Der går men-
neskene i solheden og sveder og tumler med
sine små anliggender. Nej, da har vi det
sandeligen bedre, vi, som sidder svalt her-
inde og vender ryggen til den kant, hvor-
fra forstyrrelsen kommer.
Marta
.
Ja, Gud, De har visst så fuldkommen ret –
Adjunkt Rørlund
.
Og i et hus, som dette, – i et godt og rent hjem,
hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, – hvor fred og endræg-
tighed hersker – – (til fru Bernick) Hvad
lytter De efter, frue?
Fru Bernick

(vendt mod den forreste dør tilvenstre.)
Hvor højrøstede de blir derinde.
Adjunkt Rørlund
.
Er der noget særdeles påfærde?
Fru Bernick
.
Jeg ved ikke. Jeg hører, der er nogen inde hos
min mand.
Marta
.
Det er jo din onkel, som taler så højt, Betty!
Faksimile
Fru Bernick
.
Ja, jeg synes også –
(Hilmar Tønnesen, med cigar i mun-
den, kommer ind ad døren tilhøjre men
standser ved synet af de mange damer.)
Hilmar Tønnesen
.
Å, om forladelse –
(vil trække sig tilbage.)
Fru Bernick
.
Nej, Hilmar, kom kun nærmere. Du
forstyrrer ikke. Var det noget du vilde?
Hilmar Tønnesen
.
Nej; jeg vilde kun se indom. – Godmorgen,
mine damer. (til fru Bernick) Er han
her endnu?
Nå, hvad blir det så til?
Fru Bernick
.
Hvem? Hvormed?
Hilmar Tønnesen
.
Den gamle Bernick har jo trommet et mø-
de sammen –
Fru Bernick
.
Ja, jeg hører, din far er inde hos Bernick.
Jeg vidste ikke
Hilmar Tønnesen
.
Når jeg kunde skønne, hvad de vil med
ham
Fru Bernick
.
Hvad er det da egentlig?
Faksimile
Hilmar Tønnesen
.
Åa, det er jo dette jernbane-vrøvl igen.
Fru Rummel
.
Så?
Fru Bernick
.
Stakkels Karsten, skal han endnu have fle-
re ubehageligheder –
Adjunkt Rørlund
.
Jeg trode sandelig den sag vår både død
og begraven.
Hilmar Tønnesen
.
Ja, er den det ikke før, så blir den det nok
idag.
Fru Bernick
.
Sagde onkel det?
Hilmar Tønnesen
.
Han? Tror du han havde rede på nogenting?
Men jeg mødte fuldmægtig Krap, og han fortal-
te at jernbanesagen var tagen op igen og at Ber-
nick havde møde med de andre medlemmer
af formandskabet –
Fru Rummel
.
Så er altså Rummel også derinde?
Hilmar Tønnesen
.
Ja naturligvis; og købmand Vigeland og
købmand Sandstad, forstår sig.
Fruerne Vigeland og Sandstad
.
Nej se, se!
Faksimile
Hilmar Tønnesen
.
Siden havde de bud efter gamle Tøn-
nesen. Han skulde vel strø sand på, kan
jeg tænke.
Fru Bernick
.
Og nu var her så godt og fredeligt –!
Hilmar Tønnesen
.
Ja, jeg, for min part, skulde ikke have noget
imod, om de begyndte at kævles igen; det blev
ialfald en adspredelse.
Adjunkt Rørlund
.
Å, den slags adspredelser synes jeg man må
kunne undvære.
Hilmar Tønnesen
.
Det er nu som man er anlagt, herr adjunkt!
Småstadslivet har ikke noget bedre at byde, og
det er ikke enhver givet at – (blader i adjunkt-
ens bog)
«Samfundet i urskoven». Hvad er det
for noget sludder?
Fru Bernick
.
Gud, Hilmar, det må du ikke sige. Du har
visst ikke læst den bog.
Hilmar Tønnesen
.
Nej; og jeg agter heller ikke at læse den.
Fru Bernick
.
Du er nok ikke rigtig vel tilpas idag.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg er ikke.
Faksimile
Fru Bernick
.
Har du kanske ikke sovet godt inat?
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg har sovet meget slet. Jeg gik en
tur igåraftes for min sygdoms skyld. Så
drev jeg op i klubben og læste en rejseberetning
fra Nordpolen. Det er noget stålsættende i
dette at følge menneskene i deres kamp mod
elementerne.
Fru Rummel
.
Men det bekom Dem da visst ikke godt.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, jeg lå hele natten og vælted mig i
halvsøvne og drømte at jeg blev forfulgt af
en væmmelig hvalros. Uf, nu skriger han
igen!
Fruerne
.
Hvem skriger?
Hilmar Tønnesen
.
Gamle Tønnesen, naturligvis. Han kan
aldrig moderere sin stemme og det gør
mig så nervøs.
Adjunkt Rørlund
.
De andre er heller ikke lavmælte, synes
mig.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, gudbevars; når det gælder at værge for
pengepungen, så –; alting går jo op i forret-
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r

2.

ninger her.
Fru Bernick
.
Det er ialfald bedre end før, da alting
gik op i forlystelser.
Fru Sandstad
.
Var her virkelig så slemt før?
Fru Rummel
.
Ja, det kan De tro, fru Sandstad! De
kan prise Dem lykkelig at De ikke bode
her dengang.
Fru Vigeland
.
Ja, hvilken forandring er her ikke fore-
gået! Når jeg tænker tilbage på mine pi-
gedage –
Fru Rummel
.
Å, tænk blot en tolv–fjorten år tilbage.
Gud fri os vel, hvilket liv her var! Dengang be-
stod både balforeningen og musikforeningen –
Marta
.
Og den dramatiske forening. Den kan
jeg godt huske.
Fru Rummel
.
Ja, det var der Deres stykke blev op-
ført, herr Tønnesen!
Hilmar Tønnesen

(i baggrunden.)
Å hvad, hvad –!
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
Herr Tønnesens stykke?
Fru Sandstad
.
Var det ikke i det stykke, De fortalte mig
at De havde spillet elskerinde, fru Rummel?
Fru Rummel

(skotter efter adjunkten.)
Jeg? Det kan jeg virkelig ikke huske, fru Sand-
stad! Men jeg husker godt al den støjende sel-
skabelighed i familjerne.
Fru Vigeland
.
Ja, jeg ved såmæn de huse, hvor man gav to
store middage i ugen.
Fru Sandstad
.
Og så var her jo et fremmed skuespillerselskab,
har jeg hørt –
Fru Rummel

(hurtigt.)
Ja, ja, det taler vi nu ikke om.
Fru Sandstad
.
De mennesker skal jo have gjort så mange ga-
le streger, siges der. Hvorledes hænger det
egentlig sammen med de historier?
Fru Rummel
.
Å, det er igrunden ingenting, fru Sandstad!
Fru Vigeland
.
Søde Dina, ræk mig det linned der!
Fru Bernick

(på samme tid)
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Kære Dina, gå ud og bed Katrine bringe
os kaffeen!
Marta
.
Jeg skal gå med dig, Dina!
(Dina og Marta går ud gennem den
bagerste dør tilvenstre.)
Fru Bernick
.
Og så får De undskylde mig et øjeblik, mi-
ne damer; jeg tænker vi drikker kaffeen
derude.
(Hun går ud på havetrappen og dækker et
bord; adjunkten står i døren og taler med hen-
de; Hilmar Tønnesen sidder ligeledes derude
og ryger.)
Fru Rummel
.
(sagte.)
Gud, fru Sandstad, hvor De gjorde mig
forskrækket˹!˺ ?
Fru Sandstad
.
Jeg?
Fru Rummel
.
Hvor kunde De begynde at tale om –? Tænk,
– så De da ikke at Dina var inde?
Fru Sandstad
.
Dina? Men, bevares vel, er der noget på-
færde med –?
Fru Vigeland
.
Og så her i huset! Ved De da ikke at
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v

det var fru Bernicks broder –?
Fru Sandstad
.
Hvad han? Jeg ved jo slet ingen ting; jeg
er jo ganske ny –
Fru Rummel
.
Har De da ikke hørt at –? Hm; du kan gå
ned i haven lidt, du Hilda!
Fru Vigeland
.
Gå du også, Netta! Og vær rigtig venlig mod
Dina, når hun kommer.
(Hilda og Netta går ud i haven.)
Fru Sandstad
.
Nå, hvad var det så med fru Bernicks broder?
Fru Rummel
.
Ved De ikke, det var ham, som havde den
fæle historie?
Fru Sandstad
.
Har kandidat Tønnesen havt en fæl historie?
Fru Rummel
.
Nej, ikke han, fru Sandstad! Det var d
Fru Sandstad
.
Har kandidat Tønnesen havt en fæl historie?
Fru Rummel
.
Nej, Herregud, kandidaten er jo hendes fætter;
jeg taler om broderen –
Fru Vigeland
.
– den forlorne broder –
Fru Rummel
.
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
– salig Tønnesens søn. Han rømte over til
Amerika.
Fru Sandstad
.
Og han havde altså den fæle historie?
Fru Rummel
.
Ja, det var noget sådant –; hvad skal jeg
kalde det? Det var noget sådant med Dinas
moder.
Fru Vigeland
.
Madam Dorf var nemlig ved Møllers
skuespillertrup, skal De vide –
Fru Rummel
.
– og så kommer skuespiller Dorf hjem
sent en aften –
Fru Vigeland
.
– ganske uventet –
Fru Rummel
.
– og så finder han –; nej, det lar sig
virkelig ikke fortælle.
Fru Vigeland
.
Men vil De tænke Dem, – den unge Tøn-
nesen må springe ud af vinduet!
Fru Rummel
.
Ja, og det var endda et kvistvindu.
Fru Sandstad
.
Og var det han rømte til Amerika?
Fru Rummel
.
Ja, men så kom det bagefter for dagen
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v

at han havde skrevet et falskt papir med sin
onkels navn på.
Fru Vigeland
.
Hm; De kan nok skønne, hvad de penge
blev brugt til, fru Sandstad!.
Fru Sandstad
.
Men hvorledes blev det mellem Dinas for-
ældre?
Fru Rummel
.
Jo, Dorf rejste naturligvis sin vej; men
madammen var såmæn fræk nok til at
blive her i flere år. Spille komedie kunde
hun naturligv jo ikke mere; men så ernær-
te hun sig med at stryge og sy for folk –
Fru Vigeland
.
Og så holdt hun en liden danseskole –
Fru Rummel
.
Men det liv holdt hun da ikke længe ud;
det slog sig for brystet og så døde hun.
Fru Sandstad
.
Uf, dette var rigtignok en fæl historie!
Fru Rummel
.
Ja, tal aldrig om de ting her i huset, fru Sand-
stad! Og hellerikke om halvsøsteren –
Fru Sandstad
.
Ja, fru Bernick har jo en halvsøster –
Fru Rummel
.
Har havt – lykkeligvis. Hun var altid en for
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r

sig selv. Vil De tænke Dem, hun rejste efter
det forlorne subjekt over til Amerika
Fru Vigeland
.
Efter halvbroderen, forstår De, skønt hele
familjen naturligvis slog hånden af ham.
Fru Rummel
.
Ja, det var en tung tid for Bernicks; de var
netop da bleven forlovede –
Fru Vigeland
.
Hm; visse folk mente, det var derfor Lona
Hessel rejste.
Fru Sandstad
.
Havde hun kanske et godt øje til svogeren?
Fru Rummel
.
Hvem havde vel ikke det? De skulde set
Bernick dengang. {De}Han var netop kommen
hjem fra Paris. Den fineste unge verdens-
mand –
Fru Vigeland
.
– og alligevel så anstændig og så moralsk –
han ligned rigtignok ikke de andre.
Fru Sandstad
.
Men hvad tid kom Dina her i huset?
Fru Rummel
.
Det var ved moderens død; og siden har
vi allesammen hjulpet til at opdrage hende –
Fru Vigeland
.
Og det har ikke været noget let arbejde, fru
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v

Sandstad! Alle de slette exempler fra hjem-
met –; hun var jo en sex–syv år gammel,
da den fæle historie indtraf.
Fru Rummel
.
Ja, et vanskeligt barn er hun; hun må ta-
ges med det gode. Hys, – der kommer hun!
(højt.) Ja, den Dina, det er rigtig en flink
pige! Nå, er du der, Dina? Vi sidder her
og lægger tøjet fra os.
Fru Vigeland
.
Ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde
Dina! En sådan kop formiddagskaffe – –
Fru Bernick

(ude på verandaen.)
Vær så god, mine damer!
(Marta og Dina har imidlertid hjulpet
tjenestepigen at bringe kaffetøjet. Damerne
tager plads derude; de taler overvættes ven-
ligt til Dina. Lidt efter går hun ind i for-
salen og søger sit håndarbejde.)
Fru Bernick

(ude ved kaffebordet.)
Dina, vil ikke du også –?
Dina
.
Nej tak; jeg vil ikke.
(Hun tager sit sytøj og sætter sig, med ryg-
gen halvt vendt mod arbejdsbordet. Fru Ber-
nick og adjunkten veksler nogle ord; et øje-
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r

blik efter går han ind i forsalen.)
Adjunkt Rørlund

(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæm-
pet.)
Dina!
Dina
.
Ja!
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor vil De ikke være derude?
Dina
.
Fordi de sidder og tænker ondt om min
moder. Det tåler jeg ikke!
Adjunkt Rørlund
.
De har et stridigt sind, Dina!
Dina
.
Ja!
Adjunkt Rørlund
.
Men hvorfor har De det?
Dina
.
Jeg er ikke anderledes.
Adjunkt Rørlund
.
Kunde De ikke prøve på at blive an-
derledes?
Dina
.
Nej; det vilde ikke nytte.
Adjunkt Rørlund
.
Hvorfor ikke?
Dina
.
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v

(ser fast på ham.)
Jeg hører jo til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.
Fy, Dina!
Dina
.
Moder hørte også til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.
Hvem har sagt Dem noget sådant?
Dina
.
Ingen; men de tænker det.
Adjunkt Rørlund
.
Føler De Dem altså trykket her i byen?
Dina
.
Jeg vilde ikke blive her en dag længer, der-
som ikke De var.
Adjunkt Rørlund
.
Sig mig, kære Dina, – hvorfor er De egent-
lig så gerne sammen med mig?
Dina
.
Fordi De lærer mig at se så meget smukt.
Adjunkt Rørlund
.
Smukt? Kalder De det, jeg kan lære Dem,
for noget smukt?
Dina
.
Ja.
Adjunkt Rørlund
.
Hvad forstår De da egentlig ved en smuk
ting?
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
Dina
.
Det har jeg aldrig tænkt over.
Adjunkt Rørlund
.
Så tænk over det nu. Hvad forstår
De ved en smuk ting?
Dina
.
En smuk ting er noget som er stort, –
og langt borte.
Adjunkt Rørlund
.
Hm! – Kære Dina, jeg er så inderlig
bekymret for Dem –
Dina
.
Kun det?
Adjunkt Rørlund
.
De ved dog visst godt, hvor usigelig kær
De er mig.
Dina
.
Dersom jeg var Hilda eller Netta, vilde
De ikke være bange for at lade nogen mærke
det.
Adjunkt Rørlund
.
Å, De kan så lidet dømme om de tusend
hensyn –. Når en mand er sat til at være en
støtte for det samfund, han står i –. Hys;
der kommer {d}De de!
(Hun ser et øjeblik på ham; derpå går
hun ud på havetrappen; adjunkten går li-
geledes op mod baggrunden. I det samme
Faksimile
legg: 2, blad: [6]v

kommer gamle Tønnesen ud fra grossererens
værelse.)
Gamle Tønnesen

(i døren.)
Nej, nej, nej, siger jeg! Aldrig i verden, siger
jeg! Nu går jeg min vej, så sandt jeg heder
Mads Tønnesen!
(slår døren i.)
Hilmar Tønnesen

(på samme tid til fru Bernick.)
Der har vi ham. Farvel!
(vil skynde sig ud tilhøjre.)
Gamle Tønnesen
.
Hilmar! Min søn Hilmar, vent, så går
vi sammen! Nu sker her tegn og underlige
gerninger, Hilmar! Noget så galt har jeg,
fanden rive mig, aldrig hørt!
Hilmar Tønnesen

(ved udgangsdøren.)
Hys; band dog ikke så fælt! Ser du ikke da-
merne?
Gamle Tønnesen
.
Nej se, se! (nærmere.) Godmorgen!
Hilmar Tønnesen
.
Kom nu; kom nu!
Fru Bernick
.
Godmorgen, onkel! Nå, er det så forbi?
Gamle Tønnesen
.
Faksimile
legg: 2, blad: [7]r
Ja, nu er det nok snart forbi med os alle-
sammen. Jeg har aldrig hørt noget så u-
rimeligt! Nu vil han bygge jernbane alli-
gevel!
Adjunkt Rørlund
.
Hvad for noget?
Fru Bernick
.
Hvem?
Gamle Tønnesen
.
Din mand, begribeligvis!
Fru Bernick
.
Men kære onkel –?
De tre fruer
.
Nej, kan det være muligt –?
Gamle Tønnesen
.
Nej, det er rent umuligt! Det går ikke;
for han vil bygge den for vore penge –
Fru Bernick
.
Nå, han vil vel bygge den for sine egne
også
.
Gamle Tønnesen
.
Ja, han får gøre med sine egne penge,
hvad han vil; han har nok af dem, og let
har han fortjent dem. Men jeg, ser du, jeg
som begyndte med to tomme næver –
Hilmar Tønnesen

(fremdeles ved udgangsdøren.)
Hænder –
Faksimile
legg: 2, blad: [7]v
Gamle Tønnesen
.
Jeg siger næver, min søn Hilmar! Ja-Gu’
var de tomme dengang; og skidne var
de også –
Hilmar Tønnesen
.
Uf da!
Gamle Tønnesen
.
Men det er arbejdets ære, skal De vide; og
med de næver holder jeg fast på det, som
jeg har svedet så surt for –
Hilmar Tønnesen
.
Uf, uf, uf!
Gamle Tønnesen
.
Jaha, jeg ved nok at folk i byen kalder
mig for grævlingen; men grævlingen skal
vise dem at han har kløer, han! Er det
ikke rigtigt, min søn Hilmar?
Hilmar Tønnesen
.
Jo, kom nu bare; kom nu!
Gamle Tønnesen
.
Jernbane! Ligesom ikke jeg vidste, hvor-
ledes det har sig med jernbanerne! Å jo,
grævlingen er nu ikke gal heller. Men hvor
-
for fanden kommer du ikke, Hilmar? Vi
må ned på bryggen og se på dampskibet
.
Farvel; farvel, og smageligt måltid!
(han og Hilmar går ud tilhøjre.)
Adjunkt Rørlund
.
Faksimile
legg: 2, blad: [8]r
Men dette rimer sig jo sletikke med at
herr Bernick ifjor
Fru Bernick
.
Ja, jeg forstår det ikke –
(Købmændene Rummel, Vigeland og
Sandstad kommer ud fra værelset tilvenstre
fulgt af grosserer Bernick, der har en bun-
ke papirer i hånden.)
Grosserer Bernick
.
Nå, så er sagen altså afgjort.
Købmand Vigeland
.
Ja, i Guds navn, lad den så være.
Købmand Rummel
.
Den er afgjort, Bernick! Et Normands-ord
står fast; det ved du.
Grosserer Bernick
.
Og ingen svigter; ingen falder fra, hvad mod-
stand vi så end møder.
Købmand Rummel
.
Vi står og falder sammen, Bernick!
Grosserer Bernick
.
Godt; så er jeg ikke bange for udfaldet.
Men nu må vi naturligvis fordele arbejdet mel-
lem os. Jeg skal virke på embedsmændene og de
større forretningsfolk. Du, Rummel, med din
djerve ligefremhed og med din sans for frem-
skridt, sætter dig i forbindelse med vore yngre
medborgere. De, herr Vigeland, bør berolige og
Faksimile
legg: 2, blad: [8]v

oplyse Deres meningsfæller, de alvorligt-sindede
i samfundet, og herr Sandstad med sin
milde humanitet finder jo overalt åbne
døre –
Købmand Rummel
.
Det skal gå, Bernick; det er svoret!
Fru Bernick

(i havedøren.)
Men kære Karsten, hvad er det egentlig –?
Grosserer Bernick
.
Å, kære Betty, hvor kan nu det interessere
dig? (til herrerne.) Vi selv må naturligvis
tegne os først på listerne; den stilling, vi ind-
tager i samfundet, gør os det til pligt at stræk-
ke os så langt som muligt.
Herrerne
.
Forstår sig; forstår sig!
Grosserer Bernick
.
Og kan vi først pege hen på en så livlig
deltagelse i alle samfundslag, er det en selv-
følge at kommunen også må bidrage sit.
Fru Bernick
.
Men, Karsten, du må endelig komme ud
og fortælle os –
Grosserer Bernick
.
Å, kære Betty, det er noget, som I ikke
kan sætte jer ind i.
Adjunkt Rørlund
.
[HIS: Leggene 3-8 mangler. Note med grå blyant: «Orig. s. 172» ]
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
Dina, du vil.
Dina
.
Jeg er din hustru fra denne stund.
Johan
.
O, sig det endnu en gang.
Dina
.
Din hustru.
Johan
.
Og alt, hvad der ligger – hvad du tror der lig-
ger bag os –
Dina
.
Det ved jeg ikke, jeg ved kun at jeg må
elske dig –
Johan
.
Så kaster jeg alle broer af – dette skinnhellige
hyklerske samfund skal aldrig se os igen.
Frøken H.
Hes Ombord – ombord – Johan –
Johan
.
Ja, ombord – ah men – Lona – du kære
søster – hør her –
(han fører hende op i baggrunden og taler
ilsomt med hende.)
Marta
.
Dina, du lykkelige, – lad mig se på dig,
kysse dig endnu en gang, den sidste –
Dina
.
Ikke den sidste, nej, kære elskede tante –
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v

vi ses nok igen.
Marta
.
Aldrig! Lov mig det, Dina, kom aldrig
tilbage. Hvad vil I her? Her er ikke sted
for eder; her fratager de en modet til at
ville være lykkelig –
Dina
.
O, nu har jeg mod til alt; nu trodser
jeg alle.
Marta
.
Ja, derude i den store fri verden, når
du er alene med ham, uden fortid, uden alle
disse opskræmmende hensyn, uden tryk af al denne
dræbende agtværdighed –
Dina
.
Ja, ja; der er det!
Marta
.
Du elskede barn! Nu går du til lykken –
over havet. O, hvor ofte har jeg ikke i skolestuen
stundet didover. Derude må det være skønt; en stør-
re himmel, skyerne går højere end her; en renere
luft svaler om menneskenes hoveder –
Dina
.
O, tante Marta – hvorfor følger du os ikke?
Marta
.
Jeg? Aldrig! Nu er min stilling given. Gud
ske lov at jeg kom til klarhed; nu tænker jeg
nok at jeg kan blive helt, hvad jeg skal være.
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Dina
.
Jeg kan ikke tænke at skulle skilles fra
dig.
Marta
.
Ak, et menneske kan skilles fra meget,
Dina, (kysser hende) Men det får du aldrig
prøve, søde barn! Lov mig at gøre ham lyk-
kelig –
Dina
.
Love? Jeg ved intet at love, vil intet love –
her har jeg læt at hade den ting: at love.
Marta
.
Du skal heller intet love; du skal blot
blive, som du er, sand og tro imod dig selv.
Dina
.
Det vil jeg tante; thi det må jeg blive.
Marta
.
Ja, ja, ja, jeg ved det nok.
Frøken Hessel

(til Johan.)
Brav, brav, min kære gut; så skal det
være. Og nu ombord!
Johan
.
Ja, der er ingen tid at spilde. Farvel,
Lona! Tak for al din kærlighed! Farvel, Mar-
ta; hav tak du også. Bliv lykkelig; den
enlige stand, ser du –
Marta
.
Faksimile
legg: 9, blad: [2]v
O, at dette skal være dit sidste ord! Nej, nej,
nej; men rejs; farvel, Johan; farvel, Dina, –
og lykke over alle eders dage!
(hun og frøken Hessel trænger dem mod døren
i baggrunden; håndtryk og afsked; Johan og Dina
hurtig bort; frøken Hessel lukker døren efter
dem.)
Frøken Hessel
.
Nu er vi alene, Marta! Du har mistet
hende og jeg ham.
Marta
.
Du – ham?
Frøken Hessel
.
Hvad er jeg for ham efter dette? En gam-
mel halvsøster – hvad skal han med hende?
Et påhæng. Mændene river mangt og meget isønder
omkring sig for at komme til lykken.
Marta
.
Det hænder stundom.
Frøken Hessel
.
Men vi vil holde sammen, Marta!
Marta
.
Kan jeg være noget for dig?
Frøken Hessel
.
Hvem mere; vi to f{ <...> }ostermødre. Har vi ikke
begge mistet vore børn, nu er vi alene.
Marta
.
Ja, alene. Og jeg derfor skal du vide ˹det;˺ jeg
Faksimile
legg: 9, blad: [3]r

jeg har elsket ham højere end du.
Marta
.
Frøken Hessel
.
Marta! – Er dette sandhed?
Marta
.
Hele mit livs indhold ligger i de ord. Jeg
har elsket ham og ventet på ham. Og så kom
han; men han så mig ikke.
Frøken Hessel
.
Elsket ham! Og selv var du den, som så of-
fervillig gav ham lykken ihænde!
Marta
.
Hvorledes kunde jeg elske ham, hvis jeg
ikke var villig til at give ham lykken ihæn-
de. Ja, jeg har elsket ham; hele mit liv har
været et liv for ham lige siden han rejste.
O, det var et lykkeligt liv igrunden, skønt et liv
i længsel og utålmodighed –
Frøken Hessel
.
Og du kalder dig utålmodig som har ven-
tet i alle de mange år?
Marta
.
Ja, det var ulykken, at jeg ikke mærked
hvorledes årene gik. Da han rejste, var vi
jævnaldrende, og da <...> jeg så ham igen – o,
den forfærdelige stund – da gik det op for
ham mig at nu var jeg ti år ældre end
han – der havde han færdedes ude i det blanke
Faksimile
legg: 9, blad: [3]v

dirrende solskin og suget sundhed af hvert
luftdrag, og her sad jeg imens og spandt og
spandt –
Frøken Hessel
.
– hans lykkes tråd, Marta!
Marta
.
Ja, det var guld, jeg spandt. Ingen bitter-
hed; opgaven er jo ikke at være lykkelig men
at fortjene at være det.
Frøken Hessel
.
Så er det, Marta – gid visse andre tænkte
det samme.
(Konsul Bernick kommer ud fra værelset
til venstre.)
Konsul Bernick

(taler indad.)
Ja ja, styr med det hele, som I vil; når tiden
kommer skal jeg nok – (lukker døren.) Nå, er
man der? Men, Marta, du kunde dog gerne
klæde dig en smule om; og sig Betty, at hun
gør det samme. Ingen pragt naturligvis; men
dog et visst festligt tilsnit – men skynd jer blot –
Frøken Hessel
.
Og en lykkelig oprømt mine, Marta; glade øj-
ne, det glemte din Broder.
Marta
.
Jeg skal sige Betty besked.
(går ud gennem den øverste dør tilvenstre.)
Faksimile
legg: 9, blad: [4]r
Frøken Hessel
.
Ja nu er altså den store højtidelige stund
oprunden.
Konsul Bernick
.
Ja, den er så.
Frøken Hessel
.
Nu føler du dig vel stolt og lykkelig,
kan jeg tænke.
Konsul Bernick

(ser på hende.)
Hm!
Frøken Hessel
.
Hele byen skal jo illumineres, hører jeg.
Konsul Bernick
.
Ja, de har faldet på noget sådant.
Frøken Hessel
.
Alle korporationer vil møde frem med si-
ne faner; Hilmar har skrevet en sang og pastor
Rørlund skal holde en tale. Inat vil det blive
telegraferet til alle kanter af landet: Omgiven
af sin lykkelige familje modtog konsul Bernick
sine medborgeres hyldest som en af samfundets
hovedstøtter –
Konsul Bernick
.
Det vil ske; og der vil blive råbt hurra
udenfor og mængden vil råbe mig frem i
vinduet – og jeg vil blive nødt til at bukke
mig og takke –
Faksimile
legg: 9, blad: [4]v
Frøken Hessel
.
Å, nødt til det – det er vel ikke egentlig det
rette udtryk.
Konsul Bernick
.
Tror du, jeg føler mig lykkelig i denne
stund?
Frøken Hessel
.
Nej; jeg tror ikke at du kan føle dig så
ganske rigtig lykkelig.
Konsul Bernick

(efter et ophold.)
Lona, du foragter mig.
Frøken Hessel
.
Endnu ikke.
Konsul Bernick
.
Du har heller ikke ret til det. Og dog – jo,
jo, der alligevel, der er tider da jeg foragter
mig selv. Men du kan ikke fatte hvor usigelig
ens{ <...> }om jeg står her i dette sammenknebne,
forhyklede samfund – du kan ikke fatte
hvorledes jeg år for år har måttet slå af
på min fordring til en hel udfyldende livs-
gerning. <...> Hvad har jeg udrettet, så mangfoldigt
det end kan synes – stykværk, småpuslerier –
men andet eller mere tåles ikke her.
Vilde jeg gå et skridt foran den stemning
og det syn, som just er oppe i døgnet, så
var det ude med min indflydelse. Ved du,
Faksimile
legg: 9, blad: [5]r

hvad vi er, vi, som regnes for samfundets
støtter? Vi er samfundets slaver, hver-
ken mere eller mindre.
Frøken Hessel
.
Og hvorfor ser du dette først nu?
Konsul Bernick
.
Tror du ikke jeg har havt øjeblikke,
da det er dukket op i mig? Men så kom
de hverdagslige strømninger lumrende over
mig igen. Og så ene, som jeg stod! Lona –
hvorfor kendte jeg dig ikke tilbunds
dengang.
Frøken Hessel
.
Hvad så?
Konsul Bernick
.
Aldrig havde jeg da givet slip på dig –
og havde jeg havt dig, da stod jeg ikke,
hvor jeg nu står.
Frøken Hessel
.
Og ved du så visst, hvad hun kunde
blevet dig, hun, som du valgte i mit sted.
Konsul Bernick
.
Jeg ved ialfald at hun intet er blevet for
mig af det, jeg trængte til. Du vil sige at
skylden er min – men hvad hjælper det.
Og hun måtte dog være kommen mig imøde,
måtte have delt mine interesser, måtte
have nu og da kasted ind i mig et glimt af
Faksimile
legg: 9, blad: [5]v

dette usammenhængende springende i
betragtningen, som en mand vel ikke lige-
frem kan bruge for sin gerning, men
som dog virker vækkende og rensende på
hele hans retning. Det er denne evne, som
kvinderne hos os ikke får lov til at gøre gæl-
dende, de fleste har den ikke engang;
du Lona – ikke en blandt tusend har,
har mod til at være som du –
Frøken Hessel
.
Det vil sige – at være sig selv.
Konsul Bernick
.
Ja, og være, hvad en k en mand dybest
tiltrænger. Derfor har jeg aldrig følt tilfreds-
hed i lykkens dage, aldrig den æggende kraft-
forøgelse som kan ligge i modgang; det hele
har været en samling af smålige ærgelser eller
af smålige flade triumfer – ligesom den,
der nu forestår –
Frøken Hessel
.
Også den?
Konsul Bernick
.
Så dybt er jeg ikke sunken at den tomme
flitter skulde dække over hvad jeg lønligt
må sige mig selv.
Frøken Hessel
.
Og hvorfor bryder du så ikke med al
denne hulhed?
Faksimile
legg: 9, blad: [6]r
Konsul Bernick
.
Det forstår du ikke. Du kender ikke
den drift som en mand har til at virke
og udrette noget her i verden. I kvinder
har det på en anden vis; I trænger til noget
at elske, om ikke andet, så dog en kat eller
en hund eller en kanarifugl. Du mener jeg
virker for egen fordel, men det er ikke så;
hvad jeg har udrettet, har bragt mig fordel,
det er sandt, men det er ikke derfor at jeg
har virket – jeg har villet være det første –
men jeg ved også at dermed er samfundet
bedst tjent.
Frøken Hessel
.
Og du selv? Hvad tilfredsstillelse bringer
det dig?
Konsul Bernick
.
Ingen; hele denne forløjede generation
må gå tilgrunde; men der vokser op en
slægt efter os; det er min søn jeg arbej-
der for; det er for ham jeg lægger et grund-
lag tilrette; der vil komme en tid da der
lægger sig sandhed ind i samfundslivet
og på den skal han grunde en lykkeligere til-
værelse, end hans fader –
Frøken Hessel
.
Med en løgn til underlag? Betænk,
hvad det er du giver ham i arv –
Faksimile
legg: 9, blad: [6]v
[HIS: Her mangler det noe tekst, jf. 1. utg. øverst s. 182: «Frøken Hessel. Med en løgn ... over mit hoved!» ]
må dog forbandelsen vige. Jeg er gåt hun-
drede gange videre, end du aner; men
det gode kan vende sig til ondt og således
kan vel også det onde –; hvorfor kom I
her? Jeg viger ikke; kan ikke vige; det skal
ikke lykkes jer at få knust mig –
Hilmar Tønnesen

(ilsomt fra højre.)
Men dette er jo – Betty, Betty!
Konsul Bernick
.
Hvad nu? Kommer de allerede?
Hilmar Tønnesen
.
Nej visst ikke; men jeg må nødvendig
tale med nogen –
ud gennem den øverste dør tilhøjre ˹venstre˺.
Frøken Hessel
.
Bernick, du taler om at vi kom for at
knuse dig. Så lad mig sige dig, hvad han
er, denne forlorne søn, som dette eders
moralske samfund skyr som en pest-
befængt. Han kan undvære je{ g }r, han er
rejst.
Konsul Bernick
.
Men han kommer igen.
Frøken Hessel
.
Han kommer <...>g aldrig igen; og du
ved intet. Han er rejst for stedse og Dina
med ham.
Faksimile
legg: 9, blad: [7]r
Konsul Bernick
.
Rejst? Dina rejst med ham!
Frøken Hessel
.
Ja, som hans hustru, uden prest og viel-
se; således slår han eders samfund i ansig-
tet, ligesom jeg engang – nå –
Konsul Bernick
.
Rejst; hun også med Indian Girl –
Frøken Hessel
.
Nej; så dyr en fragt betroede han ikke til
disse afskum; han er rejst med «Oljebla-
det –»
Konsul Bernick
.
Ah; og altså – forgæves – (råber ind
af døren)
Krap – stands Indian Girl –
den må ikke sejle iaften –
Fuldmægtig Krap

(indenfor.)
Indian Girl står alt tilhavs, herr kon-
sul –
Konsul Bernick
.
Forsent – og uden nytte
Frøken Hessel
.
Hvad mener du –
Konsul Bernick
.
Intet, intet – vig fra mig, du hævnens
ånd.
Frøken Hessel
.
Faksimile
legg: 9, blad: [7]v
Hm! Se her, Bernick; Johan lader dig
sige, at han skænker dig det navn og ryg-
te, som han engang lånte dig; se her
holder jeg dine breve i min hånd –
Konsul Bernick
.
Du har dem! Og nu – nu vil du –
allerede iaften – kanske når festtoget –
Frøken Hessel
.
Hvor lidet du kender mig tilbunds,
Karsten – se her – her river jeg dine
breve sønder, nu er der intet, som vid-
ner imod dig – uden din egen samvit-
tighed; nu er du tryg – vær nu også
lykkelig – om du kan –
Konsul Bernick
.
Lona – hvorfor gjorde du ikke før; nu
er det for sent – nu har du forstyrret hele
mit liv – jeg kan ikke leve efter denne
dag –
Frøken Hessel
.
Hvad er der sket?
Konsul Bernick
.
Spørg mig ikke? Ikke leve! Jo, jeg
vil – leve, leve – virke – det er dyrekøbt
nok
Frøken Hessel
.
Karsten!
Hilmar Tønnesen
Faksimile
legg: 9, blad: [8]r
(ilsomt fra venstre.)
Ingen at finde! Borte! Ikke Betty heller
Konsul Bernick
.
Hvad er det!
Hilmar Tønnesen
Jeg kan ikke sige dig det –
Konsul Bernick
Tal, siger jeg –
Hilmar Tønnesen
.
Nu vel – Olaf er rømt med «Indian
Girl».
Konsul Bernick
.
Rømt – og med Indian Girl – nej, nej –
Frøken Hessel
.
Ah ja – nu forstår jeg – han gik nys her
igennem og –
Konsul Bernick

(i døren tilvenstre)
Krap – stands Indian Girl for enhver
pris!
Fuldmægtig Krap
.
Umuligt, herr konsul – allerede tilsøs –
Konsul Bernick
.
Og min søn er ombord.
Fuldmægtig Krap
.
Hvad siger De?
Grosserer Rummel
.
Løbet bort; ikke muligt.
Faksimile
legg: 9, blad: [8]v
Købmand Sandstad
.
Han vil blive vist tilbage.
Hilmar Tønnesen
.
Nej, nej, han skriver at han skjuler
sig i lasten til de er i rum sø.
Konsul Bernick
.
Jeg ser ham aldrig mere.
Grosserer Rummel
.
Å hvad snak; et stærkt godt skib; ny-
lig repareret –
Købmand Vigeland
.
– fra Deres eget værft, herr konsul –
Konsul Bernick
.
Jeg ser ham aldrig mere, siger jeg – (lytter)
hvad er det?
Grosserer Rummel
.
Musik. Nu kommer festtoget.
Konsul Bernik
.
Jeg kan ikke, jeg vil ikke modtage
nogen.
Grosserer Rummel
.
Hvad tænker du på? Det går umuligt an.
Købmand Sandstad
.
Umuligt, herr konsul – foretagendet står ikke
på faste fødder endnu – betænk hvad der står
på spil for Dem.
Konsul Bernick
.
Hvad gælder alt det nu for mig. Hvem
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r

10.

har jeg nu at arbejde for?
Frøken Hessel
.
Samfundet, svoger, samfundet.
Grosserer Rummel
.
Ja, det var et sandt ord.
Købmand Sandstad
.
Og vi andre; konsulen glemmer da vel
ikke at –
Marta

(fra venstre.)
Nu kommer de; men Betty er ikke
hjemme –
Konsul Bernick
.
Ikke hjemme? Der ser du, Lona; på
en aften som denne; ingen støtte hverken
i glæde eller i sorg –
Grosserer Rummel
.
Op med gardinerne; flere lys; op med
alle gardinerne; hjælp mig herr Sandstad!
(Gardinerne rulles op; man ser hele
gaden illumineret; på huset lige overfor
er et stort transparent med indskrift: «Leve
Karsten Bernick, vort samfunds støtte».)
Konsul Bernick
.
Hvad skal alt dette til; jeg vil ikke
se det. Sluk, sluk.
Grosserer Rummel
.
Med respekt at spørge, er du bleven gal?
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Konsul Bernick
Væk med denne spottende indskrift,
siger jeg. Ser I ikke at alle disse lys ræk-
ker tungen ud efter os!
Grosserer Rummel
.
Nej, dette må jeg sige –
Konsul Bernick
.
O, hvad forstår I! Men jeg, jeg; ser I ikke
at alt dette er lys om en ligbåre.
Fuldmægtig Krap
.
Hm!
Grosserer Rummel
.
Nej, men ved du hvad; du tager dig det
også altfor nær –
Købmand Sandstad
.
Gutten får sig en tur over Atlanterhavet,
og så har De ham igen –
Købmand Vigeland
.
Bare tillid til almagtens hånd, herr
konsul!
Grosserer Rummel
.
Og til skuden, Bernick! Den er da ikke
synkefærdig, ved jeg.
Fuldmægtig Krap
.
Hm –
Grosserer Rummel
.
Ja, var det en af disse svømmende
ligkister, som man hører om i de store
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r

samfund –
Konsul Bernick
.
O, jeg føler at mit hår gråner i denne
aften!
Fru Bernick

(med et stort schawl over hovedet kommer
gennem havedøren.)
Bernick, Bernick, ved du –?
Konsul Bernick
.
Ja, jeg ved –; men du – du, som intet ser –
som aldrig har hjælp for mig –
Fru Bernick
.
O, hør dog!
Konsul Bernick
.
Hvorfor har du ikke våget over ham?
Nu har vi mistet ham. Giv mig ham
igen om du kan!
Fru Bernick
.
Ja, jeg kan; jeg har ham –
Konsul Bernick
.
Du har ham!
Herrerne
.
Ah!
Marta
.
Men hvad er det?
Frøken Hessel
.
Hys, jeg skal sige dig –
Konsul Bernick
.
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
Du har ham! Er det sandt, hvad du siges,
hvor er han?
Fru Bernick
.
Det får du ikke vide, før du har tilgivet
ham.
Konsul Bernick
.
Å, hvad, tilgivet –. Men hvorledes fik
du vide –?
Fru Bernick
.
Tror du ikke en moder ser. Jeg var
dødsangst for at du skulde få vide – nogle
ord, som han lod falde igår, – og da hans
randsel og klæder og gevær var borte –
Konsul Bernick
.
Ja, ja –?
Fru Bernick
.
Jeg fik fat på Aune – hans sejlbåd –
det amerikanske skib holdt på at sejle –
Gud ske lov, vi kom dog tidsnok – fik
undersøgt i rummet – fandt ham – o, Ber-
nick, du må ikke straffe ham –
Konsul Bernick
.
Betty –!
Fru Bernick
.
Og ikke Aune heller –
Konsul Bernick
.
Aune – hvad ved du om ham –? Er
Indian Girl Fru Bernick under sejl?
Faksimile
legg: 10, blad: [3]r
Fru Bernick
.
Nej, det er just sagen –
Konsul Bernick
.
Tal, tal.
Fru Bernick
.
Aune var ligeså rystet som jeg;
undersøgelsen tog tid, mørket faldt på
og så tog han sig til – i dit navn –
Konsul Bernick
.
Nu –?
Fru Bernick
.
At standse skibet til imorgen –
Konsul Bernick
.
Gud være evig lovet?
Fru Bernick
.
Du er ikke vred?
Konsul Bernick
.
Gud være lovet, Betty!
Grosserer Rummel
.
Du er da også altfor samvittighedsfuld –
Hilmar Tønnesen
Der har vi toget.
Konsul Bernick
.
Ja, nu kan de komme.
Købmand Sandstad
.
Hele haven er fuld af mennesker.
Købmand Vigeland
.
Hele gaden også; det gælder at vise
Faksimile
legg: 10, blad: [3]v

et ydmygt sind.
Grosserer Rummel
.
Alle fanerne er ude; hvilket tog –
Konsul Bernick
Lad dem komme –
Grosserer Rummel
.
Der kommer festkommiteen med ad-
junkt Rørlund i spidsen.
Konsul Bernick
.
Lad dem komme, siger jeg.
Grosserer Rummel
.
Men hør – i den oprørte sindstilstand
du er –
Konsul Bernick
.
Hvad så –?
Grosserer Rummel
.
Jeg skal gerne tage ordet på dine
vegne –
Konsul Bernick
.
Nej tak, iaften vil jeg tale selv –
Grosserer Rummel
.
Men ved du også hvad du bør sige.
Konsul Bernick
.
Ja, vær tryg, Rummel, – nu ved jeg,
hvad jeg bør sige.
(Havedøren slås op. Adjunkt Rørlund
i spidsen for festkommitteen kommer ind.
Efter dem kommer byens borgere af alle klasser
Faksimile
legg: 10, blad: [4]r

så mange, salen kan rumme; en uoverskue-
lig mænge med faner og flag skimtes
udenfor i haven og på gaden.)
Adjunkt Rørlund
.
Jeg ser af den overraskelse, der maler sig
i Deres ansigt, at vi her som uventede gæ-
ter trænger ind til Dem i Deres lykkelige
og fredelig familjekreds, ved Deres arne,
omringet af en liden kreds af hæderlige og
virksomme venner og medborgere. Men
det har været os en hjertets trang at bringe
Dem vor hyldest. Det er ikke første gang at
sådant sker; men dog første gang i en så
storarte{d}t målestok. Vi har mangen gang
bragt Dem vor tak for det brede moralske
grundlag hvorpå De så at sige har byg-
get vort samfund. Dennegang hylder vi
Dem navnlig som den klartskuende, selv-
opofrende uegennyttige og utrættelige med-
borger, der har taget initiativet til et fore-
tagende, som efter praktiske mænds mening
vil give et mægtigt stød til dette samfunds
timelige trivsel og velvære.
Stemmer blandt mængden
.
Bravo, bravo!
Adjunkt Rørlund
.
Herr konsul, De har i en række af år
foregået vor by med et lysende exempel.
Faksimile
legg: 10, blad: [4]v

Jeg taler ikke her om Deres mønstergyldige
familjeliv eller om Deres uplettede moralske
vandel overhovedet, – deslige ting være henviste
til lønkamret og ikke til festsalen; men jeg
taler om Deres borgerlige virksomhed, således
som den ligger åben for alles øjne. Velud-
rustede skibe går ud fra Deres værfter og viser
flaget på de fjerneste have. En lykkelig og
talrig arbejdsstok ser op til Dem som til
en fader. Gennem grundlæggelsen af nye
erhvervsgrene har De grundlagt hundreder
af familjers velfærd. Med andre ord – De er dette
samfunds grundpille i eminent betydning.
Stemmer
Hør, hør, bravo!
Adjunkt Rørlund
.
Og just dette uegennyttighedens skær, der
hviler over al Deres vandel, er det, der virker
så usigelig velgørende besynderligen i disse
tider. De står nu i begreb med at skaffe os
en – ja, jeg tager ikke i betænkning at nævne
ordet prosaisk og ligefrem, – en jernbane.
Stemmer
.
Bravo, bravo!
Adjunkt Rørlund
.
Men dette foretagende lader til at skulle
støde på vanskeligheder, væsentlig dikterede
af snevre selviske hensyn –
Faksimile
legg: 10, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.
Det er nemlig ikke forbleven ubekendt
at visse havesyge individer, der ikke hører
til vort samfund, er kommen os i for-
købet og har sat sig i besiddelse af visse
fordele, der rettelig burde være kommen
vor egen by tilgode.
Stemmer
.
Ja, ja!
Adjunkt Rørlund
.
Dette rygte er Dem naturligvis ikke ube-
kendt, herr konsul – men ikke destomindre
forfølger De urokkelig Deres forehavende,
vel vidende, at en statsborger ikke blot bør
have sin egen kommune men også det
hele fædreneland for øje –
Stemmer
.
Hm; nej, nej; jo, jo.
Adjunkt Rørlund
.
Det er således mennesket som borger i
staten, manden, som han skal og bør være,
hvem vi idag i Dem bringer vor hyldest.
Gid Deres foretagende vorde til held for dette
samfund! Det vil visselig blive en vej, hvorpå
vi udsættes for at tilføres fordærvelige ele-
menter fra de store samfund udenfra;
men også en vej, der hurtigt kan skaffe
os af med dem. Og slette elementer udenfra
Faksimile
legg: 10, blad: [5]v

kan vi jo selv nu ikke holde os fri for. Men at
vi just på denne festlige aften, efter hvad
rygtet siger, lykkelig og hurtigere en forventet,
er bleven visse sådanne elementer kvit, det
tager
Stemmer
Hys, hys!
Adjunkt Rørlund
.
Det tager jeg for et lykkeligt varsel for fore-
tagendet. At jeg berører dette punkt her,
viser at vi befinder os i et hus, hvor den
ethiske fordring stilles højere en{e}d familje-
båndet.
Stemmer
.
Hør! Bravo!
Konsul Bernick
.
Tillad mig –
Adjunkt Rørlund
.
Kun få ord endnu, herr konsul! Hvad
De har udrettet i denne kommune, har De
visselig ikke udrettet med den bagtanke at
det for Dem skulde drage nogen verdslig for-
del efter sig. Men et ringe tegn på erkendt-
lige medborgeres påskønnelse tør De dog ikke
tilbagevise. ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden, og er plassert inn i teksten hvor den hører til i førstetrykket.]
og allerminst i denne betydningsfulde stund, da vi efter praktiske mænds
forsikring står foran begyndelsen til en ny tid
Så har vi da her at overrække
Dem et sølv-kaffe-service; lad det smykke Deres
bord når vi i fremtiden, som så ofte før, har
den glæde at samles i dette gæstfrie hus. –
Faksimile
legg: 10, blad: [6]r
Og også Dem, mine herrer, der så redebon
har ståt vort samfunds første mand bi,
beder vi modtage en liden erindringsgave.
Denne sølvpokal er til Dem, herr grosserer
Rummel; De har så ofte, i veltalende ord,
under pokalernes klang forfægtet dette sam-
funds borgerlige interesser, gid De ofte må
finde værdige anledninger til at løfte og tøm-
me denne pokal. Dem, herr købmand Sand-
stad overrækker jeg dette album med foto-
grafier af medborgere; Deres medfødte og vel-
bekendte humanitet har sat Dem i den be-
hagelige stilling at tælle venner indenfor alle
partier i samfundet. Og til Dem, herr køb-
mand Vigeland, har jeg at frembyde denne
huspostille på velin og i pragtbind; under
årenes modnende indflydelse har De nået frem
til en alvorsfuld livsbetragtning; Deres virksom-
hed i døgnets gøremål har gennem en årrække
været lutret og adlet at tanken på det højere og
det hinsidige. Og dermed, kære medborgere,
et leve for konsul Bernick og hans medkæm-
pere, et leve for vort samfunds støtter!
Alle
.
Leve konsul Bernick! Leve samfundets
støtter!
Frøken Hessel
.
Til lykke, svoger!
Faksimile
legg: 10, blad: [6]v
Konsul Bernick
.
Mine medborgere, gennem Deres ordfører
blev det sagt at vi iaften står foran begyndel-
sen til en ny tid, og det håber jeg skal blive
sandhed. Men for at dette kan ske må vi
tilegne os sandheden, sandheden, som indtil
iaften, gennemgående og i alle forholde har
været husvild i dette samfund.
(overraskelse blandt mængden.)
Jeg må da begynde med at vise tilbage
de lovord, som De, herr adjunkt, har
havt den godhed at ødsle på mig. Thi jeg
har indtil idag ikke været nogen uegennyt-
tig mand; har jeg end ikke altid efterstræbt
pengefordel, så er jeg mig ialfald nu bevidst
at en trang og en higen efter magt, indflydel-
se, anseelse har været drivkraften i de fleste
af mine handlinger –
Grosserer Rummel
.
Hvad nu –?
Konsul Bernick
.
Jeg gør mig ingen bebrejdelser herfor; thi jeg
tror endnu at jeg tør stille mig i første række
blandt de dygtige her hos os.
Stemmer
.
Ja, ja!
Konsul Bernick
.
– men hvad jeg lægger mig til last er at
Faksimile
legg: 10, blad: [7]r

jeg så ofte har bøjet ind på krogveje, fordi
jeg kendte vort samfunds tilbøjelighed til
at underlægge en handling urene grunde. Og nu
kommer jeg til et punkt, som vedrører dette.
Grosserer Rummel

(urolig.)
Hm, hm!
Konsul Bernick
.
Her går rygter om store ejendomskøb. Disse
rygt ejendomme har jeg købt, allesammen,
jeg alene.
˹Dæmpede˺ Stemmer
.
Hvad? Konsulen? ˹Konsul Bernick˺
Konsul Bernick
.
De er foreløbig i min hånd. Naturligvis
har jeg betroet mig til mine venner, de herrer
Rummel, Vigeland og Sandstad, og vi er
bleven enige om –
Grosserer Rummel
.
Det er ikke sandt – bevis, bevis –!
Købmand {V}Sandstad
.
Vi er ikke bleven enige om nogenting –
Købmand Vigeland
.
Nej, nu må jeg da sige –
Konsul Bernick
.
Ingen falsk beskedenhed, mine venner –
vi er bleven enige om at disse ejendomme
bør udbydes til almindelig aktietegning;
Faksimile
legg: 10, blad: [7]v

enhver, som vil, kan få del i dem!
Mange stemmer
.
Hurra! Leve konsul Bernick!
Grosserer Rummel
.
Et, så nedrigt forræderi –!
Købmand Sandstad
.
Altså narret os –
Købmand Vigeland
.
Nå så dævelen rive – uf, Gud forlade
mig!
Mængden
.
Hurra, hurra, hurra!
Konsul Bernick
.
Stilhed, mine herrer; mine venner og
jeg gør afkald på enhver hyldest; thi jeg
ialfald er mig bevidst – nå; så meget står
fast at fra iaften begynder vi en ny tid;
den gamle med sin sminke, med sit hykleri,
sin løjede hæderlighed og sine jammerlige
hensyn skal stå for os som et museum
åbent til belærelse – og til dette musæum
skænker vi både kaffeservicet og pokal og al-
bum og huspostillen på velin og i pragtbind –
Grosserer Rummel
.
Ja, naturligvis –
Kbmd Sandstad
.
Har De taget det andet så –
Kbmd. Vigeland
.
Faksimile
legg: 10, blad: [8]r
Vær så god.
Konsul Bernick
.
Og nu hovedopgøret med mit samfund og
med min samvittighed. Betty, fat dig og bær
hvad der nu kommer. – Der blev sagt at slette
elementer har forladt os iaften –; jeg kan tilføje,
hvad man ikke, ved; den mand, man
sigtede til, er ikke rejst alene – med ham
fulgte som hans hustru –
Frøken Hessel
.
Dina Dorf!
Adjunkt Rørlund
Hvad!
(stor bevægelse blandt mængden.)
Adjunkt Rørlund
.
Flygtet – løbet bort, umuligt!
Konsul Bernick
Som hans hustru, uden både prest og viel-
se, og dog siger jeg at jeg sætter dette ægteskab
højere end mangt blandt os, hvor alle former
er i<...> – og jeg tilføjer mere – hatten
af for den mand – thi han har højmodig
taget en andens brøde på {m}sig – mine med-
borgere, jeg vil ud af usandheden – De skal
vide alt – jeg var for femten år siden den
skyldige –
Fru Bernick
O, Karsten, tak, tak.
Faksimile
legg: 10, blad: [8]v
Frøken Hessel
.
Der vandt du endelig dig selv.
(hviskende forbauselse blandt mængden)
Konsul Bernick
.
Se så; nu står vi på ren fod med hver-
andre; det vil nu vise sig om femten års
virksomhed kan udslette en ungdomsforvildelse
enhver, der føler sig ren, kaste den første sten;
men ingen afgørelse iaften; jeg beder enhver
gå til sit – at samle sig – bort med al festpragt –
det vil i føle, er ikke her på sin plads –
Adjunkt Rørlund
.
Visselig ikke – nå, jeg takker {g}Gud – det havde
været et forgæves offer – Ja, mine herrer,
jeg tænker det er bedst vi –
(meddelelsen går hviskende fra mund til
mund; mængden fjerner sig i lydløs stilhed.)
Konsul Bernick
.
Betty, dette var dig et tungt slag.
Fru Bernick
.
Dette er den gladeste fest i femten år.
Konsul Bernick
Hvorledes? Har du –?
Fru Bernick
.
Vidst alt.
Konsul Bernick
Vidst –?
Fru Bernick
.
Faksimile
legg: 10, blad: [9]r
Fra aftenen før vor bryllupsdag. Det var hendes
hævn.
Konsul Bernick
.
Vidst – og dog tiet?
Fru Bernick
.
O, hvorfor har du tiet, Karsten? Hvorfor har
du aldrig holdt mig værdig til at tilgive et forvil-
det øjeblik?
Konsul Bernick
.
Fordi jeg aldrig har kendt dig før iaften.
Men lad ham nu komme!
Fru Bernick
.
Ja, ja; du skal få ham. – Herr Krap –
(taler sagte med ham; han går ud gennem
havedøren.)
Konsul Bernick
.
Tak, Lona; du har reddet det bedste i mig.
Frøken Hessel
.
Var det andet, jeg vilde?
Konsul Bernick
.
Hvorledes? Ikke had; – ikke hævn?
Frøken Hessel
.
Gammel kærlighed ruster ikke.
Konsul {Lona}Bernick
.
Lona!
Frøken Hessel
.
Abelone!
Konsul Bernick
.
Faksimile
legg: 10, blad: [9]v
O, hvorved har jeg jammerlige fejge karl for-
tjent –
Frøken Hessel
.
Ja, dersom vi kvinder spurgtet efter fortjenesten,
Karsten –
(Aune kommer med Olaf fra haven.)
Konsul Bernick
.
Olaf!
Olaf
.
Fader, jeg skal aldrig –
Konsul Bernick
.
Aldrig gøre det mere? Jo, du skal – men
ikke hemmeligt – hør, gut – herefter skal du få
lov til at være dig selv –
Olaf
.
Ikke samfundets støtte?
Konsul Bernick
.
Nej, nej; dig selv, hører du; lad det så gå,
som det kan. Og De, Aune –
Aune
.
Jeg ved det, herr konsul – jeg har min afsked –
Konsul Bernick
.
Vi bliver sammen, Aune –; tilgiv mig –
Aune
.
Hvorledes; skibet sejler ikke.
Konsul Bernick
.
Gud være lovet for det; og – tilgiv mig –
imorgen må det efterses – kanske en ny re-
Faksimile
legg: 10, blad: [10]r

paration turde være nødvendig –
Aune
.
Kanske.
Konsul Bernick
.
Ja, j{eg}a, her er meget at reparere. Godnat,
Aune!
Aune
.
Godnat, herr konsul – og tak, tak, tak.
(ud til højre.)
Fru Bernick
.
Nu er de alle borte.
Konsul Bernick
.
Og vi er alene. Alle lys er slukket i vin-
duerne –
Fru Bernick
.
Vilde du ønske dem tændt igen.
Konsul Bernick
.
Ikke for nogen pris i verden. O, kom nær-
mere, tættere omkring mig – jeg er bleven mig
igen! Kom, Betty – kom, Olaf – og du, Marta –
jeg har ikke set dig i alle disse år, synes jeg –
vort samfund er et samfund af pebersvendsjæle –
vi ser ikke kvinden – og du, Lona – ja det –
står fast – du rejser ikke fra os –
Frøken Hessel
.
Nej, hvor kunde jeg forsvare at rejse fra
jer unge folk, som skal begynde at sætte
bo. Er jeg ikke fostermoder – jeg og du Marta
Faksimile
legg: 10, blad: [10]v

vi to gamle tanter – hvad ser du efter?
Marta
.
Hvor himlen klarner –; hvor det lysner i
vejret – «Oljegrenen» har lykken med sig.
Frøken Hessel
.
Og lykken ombord –
Konsul Bernick
.
Og vi, vi har en lang alvorlig arbejdsdag ivente –
jeg mest – men lad den komme – slut jer blot
tæt om mig{;}, slut I stærke trofaste kvinder –
et har jeg lært idag: det er I kvinder, som er
samfundets støtter –
Frøken Hessel
.
Da har du lært en skrøbelig visdom, svoger.
(griber hans hånd) – Sandhedens og frihedens
ånd, – det er samfundets støtter.

[Forfatternote: 15. 6. 77. –]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her